De grønne produktioners klub

Auteur(s): Green Producers Club Danmark
  • Résumé

  • De Grønne Produktioners Klub er et initiativ, der sigter mod at samle og dele viden om bæredygtige tiltag i kulturbranchen. Der bliver arbejdet på en lang række grønne projekter rundt omkring i landet, hvor produktioner, organisationer og kulturaktører hver især tager store skridt mod en mere bæredygtig fremtid. Udfordringen er dog, at mange af disse initiativer foregår i siloer, hvilket betyder, at erfaringer og best practices ofte bliver inden for enkelte organisationer eller projekter.

    Podcasten "De Grønne Produktioners Klub" har til formål at nedbryde disse siloer og skabe et fælles forum, hvor man åbent kan dele viden og erfaringer på tværs af kulturbranchen. Ved at give indsigt i konkrete projekter og organisationers bæredygtighedsindsatser, kan podcasten inspirere og guide andre, der ønsker at integrere grønne løsninger i deres arbejde.

    Det handler om at skabe en platform, hvor kulturbranchen kan udveksle idéer og blive klogere på, hvordan man sammen kan arbejde mod fælles miljømål. Uanset om det drejer sig om at reducere CO2-udledninger på filmproduktioner, minimere affald på festivaler eller finde måder at bruge genbrugsmaterialer i teaterproduktioner, kan deling af viden føre til bedre og mere effektive løsninger.

    Ved at fremme en kultur for åben dialog og samarbejde håber De Grønne Produktioners Klub at styrke branchens evne til at gennemføre reelle og varige bæredygtige forandringer.

    © 2025 De grønne produktioners klub
    Voir plus Voir moins
Épisodes
  • Afsnit 11: Cirkulær økonomi giver plus på bundlinjen
    Feb 4 2025

    Velkommen til De Grønne Produktioners Klub, som denne gang har fået besøg af Tristan Lassen, projektleder og ansvarlig for bæredygtighed i tømrervirksomheden WiMAKE. WiMAKE specialiserer sig i at bygge film- og tv-scenografi, og arbejder udover det også med E-sport og store virksomheders in-house produktion.

    Vi kommer bag kulissen i scenografiens verden, hvor 3 etager og 900 kvm. dekoration fra en tv-serie bliver pakket i 8 lastbiler, og transporteret til Bruxelles for at blive genbrugt. Og så har han også sørget for, at deres ca. fem tons trærester får nyt liv i folkeskolernes sløjdlokaler i Holbæk Kommune.

    Tristan fortæller spændende historier fra blandt andet X-Factor og Vild med dans, hvor standardmoduler, genbrugsmaterialer og tid er essentielt for at skabe cirkulær økonomi og holde CO2-aftrykket nede.

    Voir plus Voir moins
    35 min
  • Afsnit 10: En grøn fortælling fortjener en grøn produktion
    Jan 29 2025

    Velkommen til De Grønne Produktioners Klub, hvor vi i dette afsnit for første gang har inviteret to gæster ind i studiet, Maria Møller Christoffersen, grundlægger og ejer af Frau Film, og Laura Bøcher Ursø, junior producer i Frau Film og ansvarlig for de grønne initiativer på filmen Maia mod verden.

    I dette afsnit fortæller Maria og Laura om filmprojektet Maia møder verden, som er blevet til efter idéen om en film, som både skulle have en grøn fortælling og produceres så grønt som muligt. Trods bekymringer, et begrænset budget og sparsom erfaring på området, formåede de at reducere CO2-udslippet med 42% ved hjælp af grønne tiltag frem for de konventionelle.

    For Maria og Laura handlede projektet ikke kun om det grønne narrativ på skærmen, men også et grønt narrativ blandt filmarbejderne. Og på den måde fik de ikke blot sparet CO2-emissioner, men også kroner og øre.


    Voir plus Voir moins
    39 min
  • Afsnit 9: Når vi når ud til 85% af danskerne via. vores kanaler, har vi et ansvar
    Jan 16 2025

    Velkommen til De Grønne Produktioners Klub, som i dette afsnit har besøg af Robert Kirstejn Schmidt, Senior ESG Strategy Partner i TV 2.

    Denne gang kommer vi med indenfor i TV 2, som er en af de ca. 80 største danske virksomheder, der er underlagt CSRD fra regnskabsåret 2024. Samtalen byder på indsigter i, hvordan TV 2 udnytter dette til at tage ansvar og gøre en kæmpe forskel i den danske film- og tv-produktion ved at udstikke krav til eksterne producenter.

    Robert fortæller den gode historie, og om hvordan de nu har mulighed for at analysere data, og finde flere muligheder inden for den grønne omstilling – og at han tilmed har kæmpe ja-hat på, da han ser den positive fremdrift for grøn omstilling over alt i film- og tv-branchen.


    Voir plus Voir moins
    34 min

Ce que les auditeurs disent de De grønne produktioners klub

Moyenne des évaluations de clients

Évaluations – Cliquez sur les onglets pour changer la source des évaluations.