Drew Kolstrup har en særlig måde at være i et rum på, hvor hun både fremstår stærk og sårbar, og hvor hun er meget sikker i sine egne overbevisninger, men samtidig lydhør overfor andre. Med andre ord er Drew enormt behageligt selskab både før, under og efter sin sidste dag.
Vi taler om årene, hvor Drew vandt stort set alle musikpriser herhjemme og bragede ind på toplisterne med det ene hit efter det andet. Vi taler om tiden efter berømmelsen og det modsigende i ikke at trives ved at blive genkendt på gaden, men samtidig have brug for bekræftelsen fra andre. Jeg skal selvfølgelig også høre, hvor kunstnernavnet "Sycamore" stammer fra, og hvad vi kan forvente os af det album, som Drew skriver på lige nu.
Da vi når afslutningen på den sidste dag, føler Drew sig tydeligt hjemme i samtalen om spiritualitet og livet efter døden; for det er noget, hun altid har interesseret sig for – og især efter at hendes mor døde. Med Drews egne ord var hendes mors død nemlig både det værste og det bedste, der kunne ske – og hun ser det som én af de der uundgåelige skilleveje i livet, som er nødvendig for at udvikle sig og lære, hvor man selv står. Og så fortæller hun om en særlig spirituel oplevelse, som hun vist aldrig har delt med nogen før.
Et dejligt afsnit, som du godt kan glæde dig til! 🎧
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.