Épisodes

  • #9 Innovation og entreprenørskab i velfærdsuddannelserne
    Oct 27 2021

    Hvorfor taler vi egentlig om innovation og entreprenørskab i velfærdsuddannelserne? Hvilke kompetencer får eleverne med i eksamensbeviset, når de arbejder med innovation og entreprenørskab i uddannelserne?
    Og hvorfor er der ikke flere SOSU-iværksættere og er der overhovedet plads til iværksætteri et offentligt sundhedssystem?

    Det er nogle af de emner vi taler om i dette niende og sidste afsnit om innovation i Omsorg på Nye Veje, hvor vi har besøg af Beate Laubel Boysen og Lars Frisdahl fra Fonden for Entreprenørskab.

    De arbejder med at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme iværksætteri og innovative evner hos eleverne og giver sammen med René Dybdal, der i dagens anledning er trådt ud af værtsrollen og over i panelet, deres bud på, hvordan iværksætteri og innovation kan styrke velfærdsuddannelserne og dermed også den fremtidige velfærdssektor.

    00:00: Intro og præsentation af dagens gæster
    06:02: Hvorfor skal vi have innovation og iværksætteri i uddannelserne?
    24:35: Hvorfor har vi ikke flere SOSU-entreprenører? Er tiden inde til flere?34:24: Hvordan kan innovative og entreprenante velfærdsmedarbejdere bidrage til at udvikle sektoren i fremtiden?
    42:59: Kan man overhovedet være iværksætter i et offentligt sundhedssystem. Hvad er de gode eksempler?
    47:05: Gæsternes vigtigste pointer

    Voir plus Voir moins
    51 min
  • #8 Samskabelse - En anden vej til omsorg og velfærd
    Sep 29 2021

    Sætningen "Vi skal have borgeren i centrum" er ikke sjældent hørt.

    I dette afsnit skal vi møde to kvinder, der arbejder med, at borgeren IKKE skal være i centrum. Derimod skal borgeren med ud i cirklen af fagpersoner, der plejer at kigge på dem og de selv tage en aktiv del i arbejdet med at øge deres livskvalitet.

    Vi skal kigge nærmere på begrebet samskabelse, og hvordan det kan bruges til at øge borgerens indflydelse i sit eget liv og derigennem hjælpe borgeren med omsorg og tilbud, der skaber størst mulig værdi for borgeren.
    Det kræver, at både borgere og medarbejdere skal indtage nye roller og en anden måde at tænke velfærd på, end vi er vant til.

    Vi har inviteret Ann Kinly Klinge, der er udviklingskoordinator i Fagcenter for Livskraft i Aalborg Kommune og Nanna Møller Mortensen fra Aalborg Universitet, der har skrevet en ph.d. om samskabelse i studiet.

    De vil fortælle os, hvordan de i Aalborg Kommune har lykkedes med at skabe flotte resultater gennem samskabelse i projektet Livskraft i kommunens handicaptilbud. Deres resultater har skabt glæde hos både borgere og medarbejdere og de giver masser tanker til refleksion og gode råd og inspiration til andre, der vil arbejde med samskabelse.

    00:00: Intro og præsentation af dagens gæster
    04:19: Hvad er samskabelse?
    11:01: Samskabelse i Livskraft?
    23:12: Velfærdsmedarbejderens fire roller
    38:05: Medarbejderens nye rolle, når man samskaber
    43:20: Ann og Nannas gode råd til dig, der vil arbejde med samskabelse
    46:40: Er samskabelse fremtidens velfærd og omsorg?
    51:42: Gæsternes vigtigste pointer

    Voir plus Voir moins
    55 min
  • #7 Handlemod - Sådan skaber du mod til forandring
    Aug 9 2021
    At være innovativ kræver handling og ofte også mod til at gå andre veje. I dette afsnit kigger vi på begge dele, når vi ser nærmere på begrebet handlemod.

    Anne Eggebrecht og Peter Matzen har sammen firmaet Handlemod, hvor de træner mennekser i at øge deres handlekraft og til at finde modet til at skabe forandring. Både personligt og på ens arbejdsplads eller uddannelse.

    Anne og Peter gør os klogere på hvad handlemod er og hvorfor det er vigtigt at være handlemodig, og så hjælper de os med at træne vores handlemodsmuskel og giver gode råd og værktøjer til, hvordan man kan finde modet til at skabe forandring og hvordan man gør svære opgaver lettere at løse.

    00:00: Intro og præsentation af dagens gæster
    03:57: Hvad er handlemod?
    12:20: Hvorfor skal man være handlemodig og skal man altid handle?
    23:30: Sådan bliver du handlemodig.
    43:08: Gæsternes vigtigste pointer

    Voir plus Voir moins
    46 min
  • #6 Den gode innovative ide - Hvordan ser den ud og hvordan får du den?
    Jun 17 2021

    Gode ideer er jo altid gode at få. Men hvordan ser en god ide egentlig ud og hvordan bliver du bedre til at få gode ideer?

    Det prøver vi at hjælpe dig med i dette afsnit, hvor vi har inviteret Malene Alstrup i studiet til en snak om gode ideer, brainstorms, hvordan man løser udfordringer og om udfordringer egentlig altid er en udfordring?

    Malene Alstrup er uddannet sygeplejerske og koordinator for Studentervæksthuset på VIA University College i Viborg. Og så er hun vild med innovation og utroligt dygtig til at få ideer.

    Hun giver sine bedste råd til, hvordan du får gode ideer, hvordan du gør dine gode ideer endnu bedre og hvordan du får din ide fra tegnebrættet til at leve i praksis.

    Vi har også lavet serien InnovaZonen med Malene, hvor hun i syv videoer giver inspiration til, hvordan undervisere kan arbejde innovativt i sin undervisning. Her kan du blive endnu klogere på blandt andet brainstorms og hvordan du arbejder med dine ideer.

    Find InnovaZonen med Malene her

    00:00: Intro og præsentation af dagens gæst
    02:04: Hvad er en god ide og hvordan får du den gode ide?
    17:44: Brainstorm og udvikling af gode ideer
    24:33: Sådan arbejder du med din gode ide og gør den bedre
    32:40: Sådan får du den gode ide ud at leve i virkeligheden
    43:13: Gæstens vigtigste pointe

    Voir plus Voir moins
    46 min
  • #5 Fremtidens velfærdsektor - Hvad sker der med de varme hænder?
    Apr 28 2021

    Fremtiden er fyldt med digitale løsninger, patienter og borgeres behov forandrer sig og hele velfærdssektoren kommer til at se anderledes ud. Men hvilken betydning for det for personalet i velfærdssektoren?

    I dette afsnit kigger vi ud i fremtiden sammen med læge, forsker og entreprenør Martin Vesterby, der giver os et indblik i, hvordan velfærdssektoren kommer til at se ud i 2030 og endnu længere frem.

    Hvordan behandler vi patienter, hvordan sørger vi for at give ældre den bedste pleje og hvilke krav sætter den digitale udvikling til fremtidens social- og sundhedspersonale?
    Får vi brug for færre varme hænder, når teknologien fylder mere eller vil der ligefrem blive endnu mere brug for dem, når vi ser 10 år ud i tiden?
    Og hvad har vi lært af coronapandemien som vi kan tage med os i de kommende år?

    Det er nogle af de spørgsmål som Martin Vesterby giver sit svar på.

    Og selvfølglig ser vi også nærmere på, hvordan innovation og entreprenørskab hjælper os til at komme sikkert gennem fremtiden?

    00:00: Intro og præsentation af dagens gæst
    04:14: Hvordan ser fremtidens digitale velfærdssektor ud?
    23:34: Hvad skal personalet kunne i fremtidens plejesektor?
    30:50: Hvordan kan innovation styrke fremtidens velfærdsektor?
    36:28: Hvad har vi lært af coronapandemien?
    45:43: Gæstens vigtigste pointe

    Voir plus Voir moins
    48 min
  • #4 Innovativ undervisning i velfærdsuddannelserne
    Dec 4 2020

    I denne episode har vi inviteret hele tre undervisere i studiet til at fortælle om, hvordan de arbejder med innovation i deres undervisning.

    Gæsterne er Louise Schack Hausted og Daniel Mølgaard Larsen, der underviser på den pædagogiske assistentuddannelse på Social og SundhedsSkolen Herning, samt Michelle Gravgaard, der underviser på social- og sundhedshjælperuddannelsen på Randers Social- og Sundhedsskole.

    Sammen gør de os klogere på, hvordan man arbejder både innovativt i undervisningen og hvordan man underviser i innovation.
    De giver deres bedste erfaringer og værktøjer til, hvordan man skaber de bedste rammer for innovativ undervisning i velfærdsuddannelserne og hvad det kræver af underviseren selv.

    00:00: Intro og præsentation af dagens gæster
    03:15: Sådan gør du innovation interessant for eleverne
    10:14: Værktøjer til at skabe innovativ undervisning og få eleverne til at tænke innovativt
    25:09: Underviserens rolle i det innovative klasseværelse
    41:40: Bør vi genstarte vores undervisningsform?
    45:27: Gæsternes vigtigste pointer

    Voir plus Voir moins
    48 min
  • #3 Den innovative velfærdsleder
    Nov 9 2020

    At arbejde innovativt i sin hverdag er ikke bare noget man beslutter sig for at gøre. Det kræver tid, det kræver lyst til at udfordre sig selv og det kræver de rigtige rammer at kunne udfolde sig på.

    Det betyder også, at lederne på arbejdspladsen har et stort ansvar for at give plads og mulighed for medarbejderne at tænke i andre baner og arbejde anderledes, end man har været vant til. Og det er lederne, der skal gå forrest og drive den innovative udvikling.

    Vi har været på besøg på Karolinelundcentret i Gjern i Midtjylland, hvor lokalleder Vibeke Trærup og distriktsleder Bente Iversen har arbejdet med flere innovative projekter.

    I denne episode øser de ud af deres erfaringer som ledere og giver svar på, hvordan man bliver en god innovativ velfærdsleder.

    00:00: Intro og præsentation af gæster
    04:33: Sådan involverer man medarbejderne i innovation på arbejdspladsen
    08:47: Lederen som driver af innovation
    12:53: Hvordan tager ledere innovationstankegangen til sig?
    24:43: En innovativ løsning på velfærdssektorens udfordringer med rekruttering af medarbejdere og mere syge borgere
    33:15: Gæsternes vigtigste pointer

    Voir plus Voir moins
    35 min
  • #2 Sådan bliver du innovativ i din hverdag
    Oct 2 2020

    I anden del af vores snak med forsker Charlotte Wegener, stiller vi skarpt på, hvilken rolle innovation spiller i velfærdssektoren i dag og hvilken rolle den skal spille i fremtiden.

    Og så giver Charlotte Wegener gode råd til, hvordan man som velfærdsmedarbejder selv kan arbejde innovativt, og hvad man skal gøre, hvis man gerne vil arbejde mere innovativt på sin arbejdsplads.

    I starten af afsnittet snakker vi om Charlotte Wegeners bog "FAQ om innovation". Hvis du selv vil gå på opdagelse i borgen kan du finde bogen og læse mere om den her.

    00:00: Intro og præsentation af dagens gæst
    03:49: Hvordan kan man være innovativ som velfærdsmedarbejder?
    14:24: Hvordan har innovation i velfærdssektoren udviklet sig?
    18:09: Hvordan kan man fremme innovation på arbejdspladsen?
    25:57: Hvordan bliver fremtidens velfærdsmedarbejdere innovative?
    31:48: Gæstens vigtigste pointe om innovation

    Voir plus Voir moins
    34 min