Da Andrew fik listen med værker tilsendt inden optagelsen af dette afsnit, var der i hvert fald ét værk, der i særdeleshed sprang i øjnene; nemlig Also Sprach Zarathustra, der som bekendt er lydsporet til en ikonisk scene fra Stanley Kubricks film, Rumrejsen 2001. Men selvfølgelig byder Strauss på så meget mere. Især det som Strauss selv kaldte for tonedigte - som Also Sprach Zarathustra i øvrigt også er - bjergtager Andrew i mere end én forstand, når Leif spiller Alpesymfonien for ham. Et stykke musik, der skal forestille en vandring i alperne, både op og ned af bjerge, komplet med en nærmest åbenbaring på toppen af bjerget, der ikke lang tid efter bliver til et farligt uvejr.
Podcasten er produceret af Videnslyd med støtte af Louis Hansen Fonden.