I 2014 eskalerede konflikten i Ukraine, da Rusland annekterede Krim. Pro-russiske separatister der boede i Donetsk og Luhansk erklærede uafhængighed, hvilket var begyndelsen på en borgerkrig. Konflikten intensiveredes med våbenhviler og sporadisk vold, og selvom der var intens international fordømmelse og masser af sanktioner rettet mod Ruslands involvering, eskalerede borgerkrigen til en regulær invasion fra Rusland i 2022.

Der var 37 millioner mennesker i Ukraine inden krigen. 8 millioner af dem har måttet flygte fra deres hjem og finde ly et andet sted internt i Ukraine, og 6 millioner er blevet flygtninge uden for landet. Det svarer til 39% af befolkningen har forladt deres hjem, men 90% af flygtningene er kvinder og børn, og man anslår, at mere end halvdelen af alle ukrainske børn har forladt deres hjem.

I Danmark ser vi de her børn i vores akutmodtagelser, døgnafsnit og ambulante afdelinger, men ved vi nok om deres baggrund, deres kultur og hvordan vi skal tale med dem om psykiatriske lidelser?

Dmytro Martsenkovskyi er både børne- unge, og voksenpsykaiter i Kiev. Han er assisterende professor i psykiatri ved universitet i Kiev og han arbejder derudover som børnepsykiater på Okhmatdyt børnehospital. Han har sagt ja til at svare på mine spørgsmål og vi starter i kapitel 1 med at snakke om hvordan krigen har påvirket børne- og ungdomspsykiatrien i Ukraine og Kiev, og i kapitel 2 kommer vi ind på, hvilke ting vi skal være opmærksomme på, når vi møder Ukrainske flygtninge i vores danske klinisk arbejde.

Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse!

I 2014 eskalerede konflikten i Ukraine, da Rusland annekterede Krim. Pro-russiske separatister der boede i Donetsk og Luhansk erklærede uafhængighed, hvilket var begyndelsen på en borgerkrig. Konflikten intensiveredes med våbenhviler og sporadisk vold, og selvom der var intens international fordømmelse og masser af sanktioner rettet mod Ruslands involvering, eskalerede borgerkrigen til en regulær invasion fra Rusland i 2022.

Der var 37 millioner mennesker i Ukraine inden krigen. 8 millioner af dem har måttet flygte fra deres hjem og finde ly et andet sted internt i Ukraine, og 6 millioner er blevet flygtninge uden for landet. Det svarer til 39% af befolkningen har forladt deres hjem, men 90% af flygtningene er kvinder og børn, og man anslår, at mere end halvdelen af alle ukrainske børn har forladt deres hjem.

I Danmark ser vi de her børn i vores akutmodtagelser, døgnafsnit og ambulante afdelinger, men ved vi nok om deres baggrund, deres kultur og hvordan vi skal tale med dem om psykiatriske lidelser?

Dmytro Martsenkovskyi er både børne- unge, og voksenpsykaiter i Kiev. Han er assisterende professor i psykiatri ved universitet i Kiev og han arbejder derudover som børnepsykiater på Okhmatdyt børnehospital. Han har sagt ja til at svare på mine spørgsmål og vi starter i kapitel 1 med at snakke om hvordan krigen har påvirket børne- og ungdomspsykiatrien i Ukraine og Kiev, og i kapitel 2 kommer vi ind på, hvilke ting vi skal være opmærksomme på, når vi møder Ukrainske flygtninge i vores danske klinisk arbejde.

Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse!

Henvisningerne til børne- og ungdomspsykiatrien stiger, antallet af børn og unge med diagnoser er voksende og der bliver solgt mere og mere medicin til vores målgruppe. Men hvilke hypoteser og forklaringer har vi om det stigende antal diagnoser og er der nogen risici forbundet med den øgede diagnostik? Det er en diskussion som man har haft i psykiatrien i mange år, men den bliver ved med at vende tilbage.

Pernille Darling er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatrien. Hun er særligt optaget af ADHD og hvilken rolle tilknytningen spiller ifht. udvikling af mistrivsel og psykisk sygdom. Derudover er hun en af vores speciales hyppigste debattører og har skrevet en lang række kronikker i landets aviser.

Hun har været så venlig at sige ja til at svare på mine dumme spørgsmål og gøre mig klogere på om vi stiller de rigtige diagnoser og hvordan hun drømmer om at behandlingstilbuddene reagerer på de diagnoser der bliver stillet

Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse!

Henvisningerne til børne- og ungdomspsykiatrien stiger, antallet af børn og unge med diagnoser er voksende og der bliver solgt mere og mere medicin til vores målgruppe. Men hvilke hypoteser og forklaringer har vi om det stigende antal diagnoser og er der nogen risici forbundet med den øgede diagnostik? Det er en diskussion som man har haft i psykiatrien i mange år, men den bliver ved med at vende tilbage.

Pernille Darling er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatrien. Hun er særligt optaget af ADHD og hvilken rolle tilknytningen spiller ifht. udvikling af mistrivsel og psykisk sygdom. Derudover er hun en af vores speciales hyppigste debattører og har skrevet en lang række kronikker i landets aviser.

Hun har været så venlig at sige ja til at svare på mine dumme spørgsmål og gøre mig klogere på om vi stiller de rigtige diagnoser og hvordan hun drømmer om at behandlingstilbuddene reagerer på de diagnoser der bliver stillet

Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse!

I starten af marts var der årsmøde i specialeselskabet, BUP-DK. For bestyrelsen i selskabet er årsmødet højdepunktet for deres bestyrelsesarbejde. For ud over at de møder de almene medlemmer og der er masser af faglige oplæg, så er det den tid på året, hvor forpersonen afgiver sin årsberetning.

Vores forperson hedder Nina Tejs Jørring. Hun er til daglig overlæge i Region Hovedstanden, men i programmet her vil hun i kapitel et dele sine tanker om hvad selskabet har af funktioner, samt året der er gået. For 2023 var et vildt år for den danske børne- og ungdomspsykiatri.

I kapitel to breder hun perspektivet ud og deler sine tanker om hvad det er for et år vi går ind i, hvilke muligheder for udvikling vi står over for og hvilke faldgruber vi skal undgå, inden hun til sidst i talesætter den diskrepans der kan være mellem den politiske medvind specialet har, overfor den kliniske hverdag, som er præget af travlhed og udredningsgarantier er bliver brudt.

Tusind tak for at lytte med og rigtig god fornøjelse!

I starten af marts var der årsmøde i specialeselskabet, BUP-DK. For bestyrelsen i selskabet er årsmødet højdepunktet for deres bestyrelsesarbejde. For ud over at de møder de almene medlemmer og der er masser af faglige oplæg, så er det den tid på året, hvor forpersonen afgiver sin årsberetning.

Vores forperson hedder Nina Tejs Jørring. Hun er til daglig overlæge i Region Hovedstanden, men i programmet her vil hun i kapitel et dele sine tanker om hvad selskabet har af funktioner, samt året der er gået. For 2023 var et vildt år for den danske børne- og ungdomspsykiatri.

I kapitel to breder hun perspektivet ud og deler sine tanker om hvad det er for et år vi går ind i, hvilke muligheder for udvikling vi står over for og hvilke faldgruber vi skal undgå, inden hun til sidst i talesætter den diskrepans der kan være mellem den politiske medvind specialet har, overfor den kliniske hverdag, som er præget af travlhed og udredningsgarantier er bliver brudt.

Tusind tak for at lytte med og rigtig god fornøjelse!

I dette program skal det handle om Grønland og hvordan det er at arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien deroppe. Der bor ca. 56.000 mennesker i landet og de ville altså lige præcis snige sig ind i top ti over de største danske byer foran Roskilde. 20.000 af dem bor i hovedstaden Nuuk, mens resten er spredt ud i mindre byer langs kysten. Geografisk er det tvært i mod verdens største ø og cirka. 46 gange større end Danmark. De fleste får dansk undervisning i skolerne, men det er langt fra alle der kan tale det, så ud over afstandene er der en sprogbarriere når man kommer til landet som dansker. Derudover hører man tit om hvor hårde kår der er i landet og særligt for de unge, men i dette program vil vi forsøge at belyse både landets udfordringer, men også de fantastiske muligheder der ved at arbejde deroppe. Susanne Møller er speciallæge i børne og ungdomspsykiatri. Hun arbejder til daglig som funktionsledende overlæge i region midtjylland i et ambulant afsnit for skolebørn. I dag har jeg dog inviteret hende med i Spirende sind, fordi hun i sommeren 2020 og et år frem arbejdede og boede i Grønland som den første faste børne- og ungdomspsykiater i Nuuk. Lyt med og hør hende fortælle om kulturelle forskelle, udfordringerne og fornøjelserne ved at arbejde med færre muligheder og i tættere kontakt med sit patientgrundlag og meget mere.

Tak fordi du lytter med og god fornøjelse.

I dette program skal det handle om Grønland og hvordan det er at arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien deroppe. Der bor ca. 56.000 mennesker i landet og de ville altså lige præcis snige sig ind i top ti over de største danske byer foran Roskilde. 20.000 af dem bor i hovedstaden Nuuk, mens resten er spredt ud i mindre byer langs kysten. Geografisk er det tvært i mod verdens største ø og cirka. 46 gange større end Danmark. De fleste får dansk undervisning i skolerne, men det er langt fra alle der kan tale det, så ud over afstandene er der en sprogbarriere når man kommer til landet som dansker. Derudover hører man tit om hvor hårde kår der er i landet og særligt for de unge, men i dette program vil vi forsøge at belyse både landets udfordringer, men også de fantastiske muligheder der ved at arbejde deroppe. Susanne Møller er speciallæge i børne og ungdomspsykiatri. Hun arbejder til daglig som funktionsledende overlæge i region midtjylland i et ambulant afsnit for skolebørn. I dag har jeg dog inviteret hende med i Spirende sind, fordi hun i sommeren 2020 og et år frem arbejdede og boede i Grønland som den første faste børne- og ungdomspsykiater i Nuuk. Lyt med og hør hende fortælle om kulturelle forskelle, udfordringerne og fornøjelserne ved at arbejde med færre muligheder og i tættere kontakt med sit patientgrundlag og meget mere.

Tak fordi du lytter med og god fornøjelse.