Résultats Éditeur "Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S" dans Lettres classiques

Matilda elsker at sidde med hovedet begravet i en bog og bruge sit kløgtige hoved. Hendes forældre mener derimod, at det er spild af tid, og at hun hellere burde se noget mere fjernsyn – og stoppe med at sige så mange dumme ting. Da hun endelig må komme i skole, tror hun, at alt vil ændre sig. Lige indtil hun møder den onde rektor Frøken Trunchbull, som på tyrannisk vis styrer skolen. Efter flere års undertrykkelse fra både forældre og rektor, tager Matilda kampen op - men ikke helt på den måde, hun havde forestillet sig.

 Der er lagt op til hygge for børn og voksne, når Danmarks oplæser nr. 1 læser udvalgte historier fra 'Peter Plys og hans venner' og fortæller historier om Tigerdyret, Æslet, Ninka Ninus, Grisling og alle de andre i 100 Meter Skoven.

”Det var sådan en aften, hvor ens hjerte begynder at længes, man ved blot ikke hvorhen." - sådan siger fortælleren i "Dragen med de røde øjne", en af de ti eventyrfortællinger i denne bog. Og netop sådan en aften, hvor man længes efter eventyr, hvor en dreng på størrelse med en tommelfinger bor i musehullet, hvor man kan flyve med hr. Liljekvast til Skumringslandet eller hvor fuglen i kukuret er en levende og munter gøg - på sådan en aften, skal man læse Astrid Lindgrens forunderlige eventyr.

10 historier om børn, som bliver hverdagens små helte, eller som gør dumme ting og bliver klogere af det. Om børn, som lever et kummerlige liv og er udsat for stor uretfærdighed. Det hele forgår i det smålandske bondeland, vi kender så godt fra historierne om Emil og alle de andre børn fra Astrid Lindgrens uudtømmelige skat af fortællinger.

Den uendelige historie er det episke eventyr om drengene Atréju og Bastian og deres kamp for at helbrede Den Barnlige Kejserinde for den mærkelige sygdom, der truer med at slå hende og dermed også landet Fantásien ihjel. Undervejs på deres rejse, først hver for sig og derefter sammen, kommer de rundt i hele Fantásien, møder lykkedragen Fuchur og lærer ikke kun Fantásien men også sig selv bedre at kende.

På fjerde sal i en ejendom i Stockholm bor familien Svantesson. De har tre børn, og den yngste af dem er Lillebror. Han er meget yngre end Bosse og Bette, og hvis ikke Lillebror havde Karlsson på taget, ville han være meget ensom. Mor og far bildte sig ind, at Karlsson var sådan en fantasikammerat, som mange børn skaffer sig, når de føler sig ensomme. Derfor købte de en hund til Lillebror. Og vist elsker Lillebror sin Bølle, men Karlsson er en endnu bedre legekammerat. "Jeg vil have sjov, ellers vil jeg ikke være med," siger Karlsson, når han kommer flyvende ind gennem Lillebrors vindue,.

En dag læser Lillebror en uhyggelig overskrift i avisen: "Flyvende tønde over Stockholm?" Avisen udlover en dusør på ti tusind kroner til den, der kan fange den mystiske tingest som flyver rundt over tagene i Vasastan. Den mystiske tingest er selvfølgelig ingen anden end Karlsson på taget, en smuk og gennemklog og tilpas tyk mand i sin bedste alder. Lillebror, som skal passe på Karlsson, får meget travlt, og det bliver ikke lettere, da Husbukken og onkel Julius blander sig i hele redeligheden. "Verdens bedste Karlsson" er den tredje bog i Astrid Lindgrens serie om Lillebror og Karlsson.

Oppe på taget af et helt almindeligt hus i en helt almindelig gade i Stockholm bor en ganske usædvanlig herre ved navn Karlsson. Han er en smuk og gennemklog, tilpas tyk mand i sin bedste alder, hvis man spørger ham selv. Desuden kan kan flyve ved hjælp af en lille propel, som han har på ryggen. I huset bor Lillebror, som er en helt almindelig dreng i en helt almindelig familie. Men Karlsson på taget er hans ven, og det er noget ganske særligt.

Rasmus på farten handler om en forældreløs drengs store eventyr. Når man er en børnehjemsdreng på ni år med glat hår, som ingen forældre vil adoptere, så kan man næsten lige så godt være død, synes Rasmus. Men så får han en god ide. Man kan jo stikke af fra børnehjemmet og den strenge forstanderinde. Man kan tage ud i verden og prøve at finde en far og mor, der gerne vil have en. Hvis der ikke er nogle søde piger med krøllet hår i nærheden, så vil de måske tage Rasmus?

"Lotte kan nemlig alt - næsten" kommer Lotte på hårdt arbejde. Først da hun mister Bamse og brødet til tante Berg, og derefter da alle juletræerne i byen er udsolgt. Lotte tager tingene i egen hånd, for man kan da ikke holde jul uden et juletræ!

"Lotte kan nemlig cykle" er Lotte vred, for hendes søskende Jonas og Mia-Maria har begge rigtige cykler, mens Lotte kun har en trehjulet. Det eneste Lotte ønsker sig i hele verden, er en cykel. Men hvad gør man, når man ikke får den cykel man så brændende ønsker sig i fødselsdagsgave? Ja, man låner da tante Bergs.

En morgen kort efter Lottes 5-års fødselsdag går alt galt. Lotte drømmer at Jonas og Mia-Maria har slået Bamse, mor er dum og Lotte kommer til at klippe sin hvide bluse i stykker. Så Lotte beslutter sig for at flytte hjemmefra. Men det er bare ikke så nemt at flytte, når man kun er fem år. Lotte finder en løsning. Men hun mangler en kat og mon ikke at mor og far savner hende?

Lotte fra Spektakelmagergade er rigtig god til at finde på en sjov overraskelse til påske. Og heldigvis for det - for ellers ville 'påskeharen' ikke været kommet på besøg påskelørdag.

Hvem husker ikke familien Melkersons eventyrlige sommeferie på en lille stockholmsk skærgårdsø. Og den skøre og småexcentriske familie lærer hurtigt øens befolkning at kende, ikke mindst købmandsfamiliens Trunte og hendes enorme sanktbernhardshund, Bådsmand.

Ny, uforkortet udgave af fortællingen om drengen Niels Holgersen, der forvandles til en tommeliden og på ryggen af en gås flyver over Sverige, er en af Selma Lagerlöfs mest kendte og elskede bøger. Som H.C. Andersens eventyr har den fascineret små og store læsere, som har levet med i de spændende, fantastiske og farlige episoder - og samtidig lært af dens klogskab og usentimentalitet.

Danmarks bedste oplæser fornøjer børn og barnlige sjæle med oplæsning af en rigtig børnebogsklassiker - verdens stærkeste pige Pippi Langstrømpe...

Den lange, dejlige sommerferie var en skønne dag forbi, og Tommy og Annika begyndte i skolen igen. Pippi fandt stadigvæk, at hun var klog nok uden skolegang. Hun sagde meget bestemt, at hun ikke havde i sinde at sætte sine ben i skolen, før den dag kom, da hun absolut ikke kunne klare sig uden at vide, om søsyg skulle staves med stort eller lille s. Men eftersom jeg aldrig er søsyg, behøver jeg i første omgang ikke bekymre mig om stavningen, sagde hun. Og hvis jeg virkelig engang skulle gå hen og blive søsyg, så har jeg andet at gøre end at stave til det.

Emils mor havde ganske ret, når hun sagde, at Emil var en sød dreng, og at han så ud som en engel med sit hvide uldhår og sine fromme, blå øjne. Vist var Emil sød - men han kunne sandelig overkomme så mange skarnsstreger, det skulle være. Som nu dengang han kravlede op gennem skorstenen. For ikke at tale om den dag hans far blev væk på markedet i Vimmerby, og Emil kravlede op i toppen af en flagstang og skreg af sine lungers fulde kraft: "Er der nogen, der kender den lille dreng her - for hans far er blevet borte!"

"Pippi har du nogensinde lidt skibbrud?" spurgte Tommy, "og reddet dig i land på en øde ø?" "Det skulle jeg mene," sagde Pippi med eftertryk. "Man skal lede længe efter en, der har været så skibbruden som jeg - jeg vil tro, at der er sådan omtrent en otte, ti øer i Atlanterhavet og Stillehavet jeg ikke er skyllet i land på efter et skibbrud. De står på en særlig sort liste i turisthåndbøgerne." Pippi Langstrømpe går om bord er anden del af trilogien om et højst mærkværdigt barn, der er stærk som en hest, rig som en trold og som bor alene i Villa Villekulla.

Alma Svendsen på Katholt, der var mor til Emil, skrev alle hans skarnsstreger op i blå stilebøger, som hun gemte i sin kommodeskuffe. Til sidst var skuffen så propfuld af stilebøger, at man næsten ikke kunne trække den ud. Der var altid en af dem, der blev krøllet og kom i klemme.

Men de ligger i den gamle kommode den dag i dag, alle de blå stilebøger på nær tre, som Emil forsøgte at sælge til lærerinden i søndagsskolen engang, han skulle bruge nogle penge. Da hun ikke ville købe dem lavede han papirsbåde af dem og lod dem sejle ned ad Katholtbækken, og siden er der ingen, der har set dem.