Danish Authors

Fredag den 6. juni 1980 kl. 17.45 forlod invalidepensionist Jette Pedersen, 46 år, Frederiksborg Amts Sygehus, psykiatrisk afdeling, Hillerød, for at gå hen med et brev i postkassen. Lørdag den 7. juni 1980 ca. kl. 17.00 blev hun fundet død ca. 100 km borte i Valmose Grøft, Ganges Bro, Næstved. Hvad var der sket? Var det drab, selvmord eller et ulykkestilfælde?

Det siges ofte, at vanen er menneskets halve liv, og det gælder også det kriminelle menneske, der ofte et helt liv igennem anvender samme fremgangsmåde under kriminelle handlinger, såsom indbrud, bedrageri, plattenslageri og lignende.

Tidligt om morgenen søndag den 2. september 1979 fandtes i en baggård på Vesterbro i København et lemlæstet lig af en ung mand. Hvem var han og hvor kom han fra? Forelå der er en forbrydelse, måske en seksualforbrydelse, måske en likvidering eller kunne det være et ulykkestilfælde?

D. 27 maj 1981 omkring kl 08.40 sagde den 10-årige Thomas farvel til sin moder og lillesøster for, som sædvanlig, at gå i skole. Da han gik på Forchhammersvej på Frederiksberg ud for nr. 15, kom en bil langsomt kørende. Den standsede, og en dør blev åbnet. Thomas blev forskrækket og, begyndt at løbe, men blev indhentet af en mand, der kom fra vognen. Han greb drengen og halvt bar halvt slæbte ham hen til vognen, hvor han blev lagt på bagsædet. Bilen kørte derpå derfra med stærk fart fra stedet.

Efter drabet på 54-årig mand i en lejlighed i Dragør i april 1985 blev en 18-årig ung mand anholdt og fængslet, sigtet for drabet. Han tilstod, at han havde forøvet drabet alene.

Kl. 10.23 torsdag den 26. oktober 1995 blev en 87-årig mand fundet død på gulvet i entreen i sin villa i Kochsgade i Odense med dybe kvæstelser i hovedet, med to plasticposer trukket ned over hovedet og med en telefonledning snøret fem gange rundt om hoved og hals. En uforklarlig, hårdhændet og kynisk behandling af den gamle, ret værgeløse mand.

Torsdag den 16. marts 2000 blev der lavet et røveri mod Lån & Spar Bank, Reventlowsgade 12, tæt ved Københavns Hovedbanegård. Det forfærdelige skete, røveriet udviklede sig til gidseltagning og for en kvindelig bankfunktionær til et helvede.

I kriminalhistorien beskæftiger man sig hovedsagelig med de fuldbyrdede forbrydelser. De ufuldendte, de, der af den ene eller anden grund ikke når ud over forsøgsstadiet, forbigås som regel i ubemærkethed. Og forståeligt nok: her mangler jo prikken over i’et, den vellykkede afslutning, sluteffekten, der kan give masserne det store gys. Blot et enkelt eksempel: Hvad er en drabssag værd uden et godt lig? Spørg blot kriminalreporterne. Det er normalt ikke mange linier, der ofres på et mislykket drabsforsøg.

Torsdag den 17. januar 1991 kl. 17.50 blev der forøvet et brutalt røveri mod Sydbank Sønderjylland i Hørup Hav ved Sønderborg. Røvene slap væk med et udbytte på 335.000 kroner. Den senere efterforskning førte til opklaring af en hel stribe forbrydelser – blandt andet endnu et røveri samt indbrud i et hjemmeværnsdepot, hvor der blev stjålet automatvåben, hvoraf flere aldrig er kommet til veje.

Hovedpersonen i denne artikel stod bag en omfattende, grov kriminalitet både i ind- og udland. Han havde også haft held til gentagende gange at flygte fra de fængsler, hvor han var indsat til afsoning af sine efterhånden langvarige fængselsstraffe – efter sin sidste dom stod han overfor at skulle afsone en samlet straf på ialt 16 års fængsel.

Onsdag den 11. november 1987 blev en 38-årig EDB-direktør livsfarligt såret af et pistolskud, da han åbnede et sindrigt indrettet ringbind. Den efterfølgende efterforskning afdækkede ’’forretningsmetoder’’ inden for EDB-branchen, der ikke tidligere var set i Danmark.

Mormoderen var gået ned i sin forretning midt om natten for at overraske en tyv. Det var ikke lykkedes hende. Og nu lå hun der i kældertrappen – slået ihjel.

Mange forbrydelser kommer først efter lang tids forløb for dagens lys. Dette gælder blandt andet bedragerier, hvor der kan gå år, inden revisionen kommer til klarhed over stedfundne uregelmæssigheder. Mange tyverier erkendes ligeledes ofte efter længere tids forløb, og hvor der er tale om drab, og gerningsmanden har skjult sit offer, kan det ske, at dette aldrig findes eller først efter lang, lang tid – og ofte kun ved en tilfældighed, findes.

Denne beretning er ikke bemærkelsesværdig på grund af sagens art – et ældre menneske blev brutalt myrdet – heller ikke fordi efterforskningsholdet stødte på særlige vanskeligheder under opklaringsarbejdet – gerningsmanden var udfundet og havde tilstået sin forbrydelse mindre end 1 uge efter, at den var begået – men fordi gerningsmanden senere skulle vise sig at være en af de hidtil yngste personer, som havde slået et andet menneske ihjel, ved en handling, som var planlagt.

Ved identifikation af dødsofre ved katastrofer med mange omkomne er det nødvendigt, at identifikationen foretages og styres af en identifikationskommission/gruppe, der altid må være i beredskab og i øvrigt er etableret med den fornødne ekspertise, altså har forudsætninger for at foretage de medicinske, odontologiske og politimæssige undersøgelser.

Den 19. september 1975 kl. ca. 05.10 blev der påsat en brand i et af pakhusene i Københavns Frihavn. Det blev begyndelsen til vel nok den første sag i Skandinavien, hvor hyrede amerikanske gangstere skulle brænde et vareparti af for at få udbetalt forsikringen. Forsikringsspørgsmålet lå i Sverige, da det skadelidte firma var svensk og derfor havde tegnet forsikring i et svensk forsikringsselskab.

Det lyder næsten utroligt, men ikke desto mindre afsonede denne artikels hovedperson to gange i sit liv en straf på 16 års fængsel, eller tugthus, som det dengang hed. Den første af de to domme fik han som 22-årig i 1903, men allerede før var han en god kending af politiet, idet han forinden havde afsonet tre år i forbedringshus for en række tyverier.

Da det første kup var gået godt og drømmen om en sorgløs tilværelse ved at gå i opfyldelse, tog man munden for fuld, og så gik det galt.

Fokus rettes i højere og højere grad mod virksomheder, der forurener vores omgivelser. I 1971 blev der i Nyborg på Fyn startet en virksomhed – A/S Kommunekemi – til destruktion af særligt farlige miljøgifte, og der er i Danmark fastsat regler om afleveringspligt for sådanne stoffer, som derefter forbrændes på virksomheden.

I tiden fra d. 4/8 1977 til d. 1/5 1978 – altså 9 måneder – levede den københavnske befolkning i en næsten konstant frygt for at blive ofre for den bombeterror, der blev udøvet specielt i den nordvestlige del af byen.