Danish Crime

Efter en uheldig episode i Nyhavn, forflyttes jurist og tidligere jægersoldat, William Hammer, til Færøerne, hvor han sættes i spidsen for en særlig gruppe. Gruppen får af britiske MI6 til opgave at opspore en mystisk mand, der måske overlevede et flystyrt i 1970. Manden skal have været ombord på et passagerfly, som forulykkede på øen Mykines i september 1970. Men ingen har set skyggen af ham siden. Det viser sig hurtigt, at sagen trækker tråde helt tilbage til 2. verdenskrig og til en af Færøernes største erhvervs­virksomheder.

Robert Hunter ankommer til gerningsstedet. Han er den yngste kriminalassistent, Los Angeles' politi nogen sinde har antaget, og det er hans første dag. Som grønskolling har han fået en simpel selvmordssag at skærpe tænderne på. Men han får hurtigt mistanke om, at noget ikke er, som det skal være. Selv om døren var låset indefra, og der ikke er andre veje ud af lejligheden, har Hunter på fornemmelsen, at ofret ikke begik selvmord.

Et forsøg på væbnet bankrøveri, herunder forsøg på dobbelt manddrab, forøvet den 14. november 1974 kort før kl. 16.00 overfor en bankafdeling beliggende i tilslutning til Vejle Eksportstalde nær havnen i Vejle, skulle vise sig at få et helt usædvanligt opklaringsforløb, - hvilket ikke mindst beroede på differerende og i visse tilfælde direkte usande vidneudsagn.

Tirsdag den 11. september 2001 fandt et frygteligt selvmordsangreb sted med fire kaprede fly fyldt med passagerer mod World Trade Center og Pentagon i USA. Et terrorangreb, der kostede mere end 3000 mennesker livet og sårede endnu flere, og som i lang til lammede det meste af verden, både økonomisk og menneskeligt. Samme formiddag i det fredelige Danmark stod kunsthandleren, en rund knap 42-årig mand, rødmosset og med blå øjne, lidt tynd i toppen og lurede fra gaden mod en opgang på Frederiksberg. Hans tanker og interesse var rettet et helt andet sted hen.

I Tanker om drabet fortæller de drabsdømtes om deres syn på fængselsstraffen, dens retfærdighed og om, hvorfor og af hensyn til hvem de afsoner. Det gælder spørgsmål som: Var straffen, som jeg blev idømt for drabet, retfærdig? Og for hvis skyld afsoner jeg - for samfundets, for offerets eller for de pårørendes skyld? Andre vigtige - og meget svære - spørgsmål, som de drabsdømte prøver at finde svar på, lyder: Er det muligt ikke bare at afsone straffen, men også at sone forbrydelsen? Hvem kan tilgive mig, hvis nogen kan?

Denne episode af Skyldig i drab handler om de tankestrømme, som udspringer af drabet - i løbet af dagen eller i drømmene om natten. De hedder drabets landskaber eller tankelandskaber, fordi tankestrømmene tit har form af konkrete billeder og rum. Nogle af tankerne er uhyggelige som mareridt eller gyserfilm. Andre er lykkelige og varme og kan virke trøstende. De drabsdømte fortæller også om deres tanker om et liv uden drabet.

I Fra drabet til fængslet følger vi de 12 drabsdømte, fra de har begået drabet over varetægtsfængslingen og retssagen til strafafsoningen i Herstedvester Fængsel. Det er en smertefuld og kaotisk tid præget af chokket over drabet og dyb uvished om fremtiden. Tre ting spiller en særlig vigtig rolle i denne del af historien: selvmordet, mentalundersøgelsen og mediernes dækning af drabet. I episoden her og i de følgende er virkeligheden beskrevet i de medvirkendes perspektiv.

Beretning om hvordan opklaring af mordet på en 15-årig skolepige i Randers, der af en tilsyneladende sindssyg person var blevet tildelt 33 dødbringende knivstik, førte til opklaring af et af de mest bestialske mord i Danmark, nemlig mordet på en kun 8-årig pige i København, der godt og vel 4 år før blev fundet liggende døende med halsen skåret over.

De såkaldte fem forbandede år, som man i folkemunde kalder den tyske besættelse af Danmark fra d. 9. april 1940 til den 5. maj 1945, var en uhyre belastende periode for det danske politi. Den 19. september 1944 står som den mørkeste dato i politiets historie – den dag – da besættelsesmagten fjernede politiet over hele landet og sendte store dele af styrken til de tyske koncentrationslejre.

Et røveri på en servicestation på Skanderborgvej i Viby ved Århus, forøvet en mørk og blæsende januaraften i 1979, bevirkede at en 18-årig pige fik ansigtet vansiret for livstid. Sagens opklaring medførte temmelig usædvanlige forviklinger, hvilket viser, hvor fantastisk grundigt en efterforskning skal gennemføres, før en sag og dens aspekter kan anses for fuldstændigt belyst.

Den 45-årige, enarmede Ahmet Alusan var en driftig mand, som havde skabt sig en agtet stilling på sin hjemegn, en lille landsby i Tyrkiet. Han var gift, ejede jord, forretning og penge. Hvor meget af den gode økonomi skyldtes hans illegale narkotikaaffærer unddrager sig nærmere bedømmelse. Men Ahmet var alligevel ikke tilfreds med sin lod i tilværelsen, han ville vinde mere gods og guld.

I de første måneder af 1980 blev flere vesttyske trawlere opbragt ved Grønland i anledning af ulovligt fiskeri efter torsk til millionbeløb. Sagerne vakte stor opsigt og fik megen omtale. I Grønland var harmen over dette torsketyveri stor. Her skildres, hvorledes disse store og betydelige sager blev optrevlet af de grønlandske myndigheder.

I de senere år er der forøvet mange røverier mod banker landet over – mere eller mindre efter de "traditionelle mønstre" – men i denne beretning skildres det første bankrøveri med gidseltagning i Danmark, som skete i Århus den 22. august 1977.

Den 10. januar 1975 anholdt kriminalpolitiet i Ålborg en psykiatrisk overlæge og hans fraseparerede hustru. Hermed indledes dette århundreds mest omtalte danske kriminalsag om vold og mishandling af værgeløse børn.

Fuldstændig upåvirket og nærmest en smule apatisk, stod den 27-årige iraner Mahmud med hænderne i håndjern og forstod tilsyneladende ikke, hvorfor han pludselig var blevet anholdt. Han fremstod som den store uskyldighed, og på næsten uforståeligt dansk forsøgte han at fortælle ’’at hvad der end måtte være sket, var han på ingen måde involveret’’. Han virkede på sin egen måde meget overbevisende, og det var under alle omstændigheder svært at forestille sig, at denne lille spinkle og nærmest selvudslettende fyr, kunne have begået noget så alvorligt som et drab.

Det har sikkert været skik at lade grove misdædere bøde med livet længe før nogen havde udformet ideer om forbrydelser og straf og længe før, at love, rettergang og offentlige myndigheder var kommet til eksistens.

Den 3. november 1988 lidt over klokken 5 om morgenen begik flere gerningsmænd Danmarkshistoriens alvorligste røveri i forbindelse med et væbnet overfald mod en pengetransportbil, hvor de under flugten med udbyttet skød og dræbte en ung politibetjent.

Den lidt spøjse svenske geografiske udlægning af, hvor Philippinernes hovedstad er beliggende, kan offeret i artiklen helt sikkert skrive under på. Han har bestemt ikke sovet godt i de 6 døgn, han tilbragte sammen med pistolbevæbnede gangstere på øgruppen i det sydvestlige Stillehav.

Anmelderen 31-årige Mustafa kontaktede tirsdag den 29. juli 2014 klokken 13.31 telefonisk Nordsjællands Politi. Han ønskede at anmelde, at han søndag den 27. juli 2014 mellem klokken 15.00 og klokken 16.00 havde set en død kvinde ligge på gulvet i et udlejningsværelse i sin nabo, 31-årige Ghassans lejlighed i Lyngby.

At enhver rimelig tvivl skal komme den eller de tiltalte til gode er en af hjørnestenene i strafferetsplejen i vor del af verden. Netop denne fundamentale ting søgte to vesttyskere at udnytte, idet de hver for sig og i hvert sit land tilstod den samme forbrydelse. Konsekvensen måtte så være, at der opstod rimelig tvivl, så begge blev frikendt for 3 grove bankrøverier og et forsøg på manddrab, alt forøvet i København 1982.