Danish Modern

"Factfulness" handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I "Factfulness" forklarer Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn.

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder med hidtil usete udfordringer for mennesker og for samfund. Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse? Camilla Mehlsen og Vincent F.

En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme. Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt - for ikke at tale om gevinsten for de syge.

Lynet fra en klar himmel, der startede en verdensomspændende bevægelse. For her er L. Ron Hubbards banebrydende bog, der præsenterer hans opdagelse af det reaktive sind, der ligger gemt i menneskets indre og slavebinder det. Det er kilden til dine mareridt, uforklarlige frygt, ophidselser og usikkerhed. Og her lærer du, hvordan du kan komme af med det og opnå det længe eftertragtede mål: clear.

Otte skelsættende begivenheder har bragt populismen i centrum. Brexit, valget af Donald Trump som USA‘s præsident, valg i Tyskland, Østrig, Tjekkiet, og Italien, hvor populisterne vandt frem - og i Holland og Frankrig, hvor de ikke fik den fremgang man havde forventet, og som mange havde frygtet. Men hvad er det, populisterne vil? Og hvorfor dukker populismen op nu og med så megen slagkraft i det liberale demokratis kerneområde i Europa og USA? Det er de spørgsmål Mogens Herman Hansen analyserer og besvarer i denne bog.

Victor Frankenstein er en ung og ærgerrig videnskabsmand, der drømmer om at skabe sit eget levende væsen - af rester af lig. Han har opdaget, hvordan det kan lade sig gøre og forestiller sig at skabe noget smukt, men sådan går det som bekendt ikke. Han skaber et monster, som han ikke kan holde af, og så går det løs. Monsteret flygter, lever som udstødt og indleder en uhyggelig vendetta for at påkalde sig Frankensteins opmærksomhed. Mary Shelleys klassiske gyser- og science fictionroman fra 1818 foreligger nu i en ny oversættelse af Jakob Levinsen.

Nogle opfatter universiterne som en central drivkraft til at skabe konkurrencedygtige samfund i en globaliseret tidsalder. Andre forstår dem som en væsentlig bastion for fri og kritisk tænkning uden for markedets og statens kontrol. Mange har en mening om universiteternes rolle i det moderne samfund, men der er langt fra enighed om, hvad vi skal med dem. I hvad vil vi med universiteterne? gentænker Maja Horst og Alan Irwin den fastlåste debat om universiteternes rolle og fremtid.

I 1979 væltede Ayatollah Khomeini 2.500 års persisk kongedømme og ændrede verdenshistorien. I dag er Iran den vigtigste spiller i et Mellemøsten splittet mellem Iran på den ene side og USA, Saudi-Arabien og Israel på den anden - et magtspil, der også har konsekvenser for Danmark. Men det er også i Iran, man finder kimen til en anderledes fremtid blandt de iranske unge, kvinderne, kunstnerne og de demokratiske kræfter, der har fået nok af konflikt og undertrykkelse.

Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen, spørger overlæge og professor Liselotte Højgaard og konkluderer dermed, at det danske sundhedsvæsen trænger til forandring. For selvom vi lever længere og behandler flere, så er lægerne utilfredse med deres arbejdsvilkår, og patienterne mangler tillid til behandlingen. Lægefagligheden og hospitalsledelsen skal forenes for at løfte sundhedsvæsnet op på et niveau, vi kan være bekendt.

Det danske landbrug er i krise. Hver eneste dag må to danske landmænd dreje nøglen om, og hvis ikke vi når at bremse udviklingen, så vil vi i midten af 2020’erne kun have én industriel landbrugsgigant tilbage.

Velfærdsstaten er opbygget for at bekæmpe ulighed og utryghed. I de seneste år er uligheden ikke desto mindre bare vokset og vokset, og dette truer ikke kun de svageste i samfundet, men hele sammenhængskraften i Danmark. Erik Jørgen Hansen påviser, at det danske samfund stadig er et klassesamfund, og han fremsætter en række kontroversielle forslag til, hvordan man kan bekæmpe den voksende sociale ulighed.

Da man efter Anden Verdenskrig oprettede FN, var det med håb om, at man ved at forene sig kunne gøre en ende på krig. Men det håb var næppe realistisk, og verden har set et væld af vidt forskellige krige siden. I dag er krigsførelsen takket være opfindelser som droner og robotter meget forandret, og selve definitionen på krig er i konstant forandring. Professor Mikkel Vedby Rasmussen efterlyser en mere realistisk forståelse af de krige, vi er vidne til i dag, og de midler, der skal til for at opnå sikkerhed uden at give vore frihed i bytte.

Beretningen om enkekejserinde Cixi, der regerede i Kina i mere end 50 år, er et stykke ukendt kinahistorie og et fascinerende portræt af en af verdenshistoriens mest magtfulde kvinder. Jung Chang, der blev verdensberømt på at fortælle sin mormors, sin mors og sin egen historie i bogen De vilde svaner, retter spottet mod endnu en dramatisk kvindeskæbne og giver samtidig et unikt indblik i Kinas historie i perioden op til kejserdømmets opløsning i 1908.

Med udgangspunkt i en række radioforedrag Søren Mørch holdt i 2003, efter at have modtaget Rosenkjærprisen, beskriver forfatteren udviklingen fra den gamle verden til den moderne.

Alt bliver med ét helt mørkt. Den moderne mand slår øjnene op, da pæren i hans lysterapilampe med indbygget fuglekvidder-option går. Bag de nedrullede mørklægningsgardiner i sit soveværelse må han nu famle sig hen til lyskontakten for at tage hul på det morgenritual, der skal gøre ham fit for fight til endnu en dag i spotlightet. Men denne morgen er det, som om uheldet bliver ved med at forfølge ham.

"Kajs Grønlandskrønike" er historien om Grønlands udvikling i de sidste 65 år, fra koloni til selvstyre, som det ser ud med grønlandske øjne. Kaj Kleist (f. 1943) er født ind i den grønlandske elite og har gennem sit liv vaeret placeret i midten af grønlandsk politik. Han har bl.a. vaeret øverste embedsmand i Grønlands Hjemmestyre, hvilket har givet ham en unik indsigt i Grønlands politiske udvikling.

Hvad kendetegner kærlighed? Det er det store spørgsmål, som "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn" forsøger at give svar på. Søren Kierkegaards bog "Kjerlighedens Gjerninger" udkom i 1847. Den har siden opnået nærmest ikonisk status; det er en bog, der bliver refereret til og citeret fra i mange forskellige sammenhænge, og det er en af den slags bøger, der kan være livsforandrende for sin læser. Men det er også en bog, der har ry for at være svær at læse.