True Crime Authors

Bådbrand en nytårsaften på Lillebælt. En moder, hendes lille søn og yderligere to personer druknede. Hele Danmark var rystet. Men den eneste overlevende efter katastrofen gik på kro samme aften.

Den 19. september 1975 kl. ca. 05.10 blev der påsat en brand i et af pakhusene i Københavns Frihavn. Det blev begyndelsen til vel nok den første sag i Skandinavien, hvor hyrede amerikanske gangstere skulle brænde et vareparti af for at få udbetalt forsikringen. Forsikringsspørgsmålet lå i Sverige, da det skadelidte firma var svensk og derfor havde tegnet forsikring i et svensk forsikringsselskab.

Røveri har som forbrydelse været kendt fra Arilds tid, men røveri har som alle andre forbrydelser mange afskygninger, og der dukker stadig nye op.

Anmeldelser om forsvundne unge piger skal altid behandles alvorligt. En understregning af vanskelighederne ved at løse forsvindingsgåder ses deri, at politiet i de seneste år står med fire uopklarede sager om unge piger, der forsvandt på mystisk vis og som senere blev fundet myrdet.

Fredag den 6. juni 1980 kl. 17.45 forlod invalidepensionist Jette Pedersen, 46 år, Frederiksborg Amts Sygehus, psykiatrisk afdeling, Hillerød, for at gå hen med et brev i postkassen. Lørdag den 7. juni 1980 ca. kl. 17.00 blev hun fundet død ca. 100 km borte i Valmose Grøft, Ganges Bro, Næstved. Hvad var der sket? Var det drab, selvmord eller et ulykkestilfælde?

Det lyder næsten utroligt, men ikke desto mindre afsonede denne artikels hovedperson to gange i sit liv en straf på 16 års fængsel, eller tugthus, som det dengang hed. Den første af de to domme fik han som 22-årig i 1903, men allerede før var han en god kending af politiet, idet han forinden havde afsonet tre år i forbedringshus for en række tyverier.

Da det første kup var gået godt og drømmen om en sorgløs tilværelse ved at gå i opfyldelse, tog man munden for fuld, og så gik det galt.

Efter godt fire års intensivt efterforskningsarbejde kunne anklagemyndigheden i august 1974 fremsætte begæring til kriminalretten i en dansk provinsby om beslutning om anholdelse af direktøren for et aktieselskab, der handlede med skind.

I enhver storby findes der måske dobbelt så mange alkoholikere som narkomaner, der ligesom disse dagligt nødvendigvis skal skaffe penge til det nødvendige antal genstande.

Bankrøverier var noget, man talte om i gamle dage, og som fandt sted helt ovre i USA, men som al anden kriminalitet bredte denne kriminalitetssektor sig også til den øvrige vestlige verden. Også i vort sociale velfærdsland er denne kriminalitet ved at blive en hverdagsbegivenhed. Mange af disse røverier er udført mere eller mindre dilletantiske, men i det følgende skal berettes om et bankrøveri, der var vel planlagt og udført meget professionelt.

Gerningsmanden havde fået idéen til det drab, der skal behandles i det efterfølgende, fra to af hinanden uafhængige TV-udsendelser kort tid forinden, dels "Kriminalkommissæren" den 3/1 og dels et Leif Panduro spil den 5/1, hvor i begge tilfælde offeret blev ombragt ved elektricitet, uden at dette bagefter kunne ses på liget.

Havde drabet fundet sted i vore dage, havde det med den op gennem årene stadig stigende og i sin brutalitet stedse voksende vold næppe givet anledning til mere end en kortfattet omtale i dagspressen.

Den 11 februar 1980 under en domsmandssag i Østre Landsrets 11. afdeling blev der afsagt endelig dom i sagen mod en sparekassebestyrer, der ved underslæb over sparekassens kundekonti havde tilegnet sig 646.000 kr., hvoraf han uden sikkerhed og med et tilsvarende tab for sparekassen havde udlånt en del til personer, for hvem forholdet ikke medførte tiltale, og kr. 265.898 til et ægtepar, der blev dømt for bedrageri ved modtagelsen af beløbet.

Den 29. november 1972 begyndte et mareridt for tandtekniker Hans Larsen og dennes hustru, der sammen med ægteparrets 3 sønner havde deres hjem i Klarup, en forstadsagtig landsby få kilometer sydøst for Ålborg. Et mareridt, der skulle komme til at vare måneder for derefter, da deres mellemste søn under makabre forhold blev fundet død, at gå over til ufattelig sorg over den skæbne, for hvilken deres dreng var blevet et helt uskyldigt offer.

I forbindelse med nogle husbesættelser i København har der været en kraftig debat om politiets magtanvendelse, og her tænkes specielt på brugen af tåregas. En del af dagspressen og flere politikere fandt, at politiet ved brug af tåregas havde foretaget en optrapning.

To unge mennesker begår et hensynsløst mord på en taxichauffør. Udbyttet blev sølle 30 kroner, men straffen til gengæld hård – 14 år til hovedgerningsmanden og 4 ½ år til medhjælperen.

Det siges ofte, at vanen er menneskets halve liv, og det gælder også det kriminelle menneske, der ofte et helt liv igennem anvender samme fremgangsmåde under kriminelle handlinger, såsom indbrud, bedrageri, plattenslageri og lignende.

Straffelovens § 166 omfatter falskmøntneri og hører ikke med til de kriminelle handlinger, som belaster dansk kriminalstatistik mest. Den sag som her skal refereres, omfatter falskmøntneri ved eftergørelse af US 100-dollarsedler i et ukendt antal, som væsentlig overstiger et beløb på 3.247.300 dollars, idet det anførte beløb er skaffet til veje under sagen. Samtidig er det anvendte offset udstyr fundet og undersøgt. I sagen foreligger forklaring om afbrænding af ½ kubikmeter færdiggjorte 100-dollarsedler samt oplysning om 30-36 millioner dollars.

Politiets mere tidsberøvende arbejde er for en stor del behandling af sager vedrørende påsatte brande, der i sagens natur vanskeliggøres ved at sporene i mange tilfælde er forsvundet på brandstedet. I denne beretning skildres en påsat brand i en lejlighed i Ishøj, hvor der tilsyneladende var tale om en hævnakt mod beboerne i lejligheden.

Tidligt om morgenen søndag den 2. september 1979 fandtes i en baggård på Vesterbro i København et lemlæstet lig af en ung mand. Hvem var han og hvor kom han fra? Forelå der er en forbrydelse, måske en seksualforbrydelse, måske en likvidering eller kunne det være et ulykkestilfælde?