Svend Brinkmann og Dronning Margrethe var for nogle år siden begge fortalere for "det unyttige", dvs. for at huske at gøre noget, der ikke tjente et eller andet instrumentelt formål, men havde "værdi i sig selv". Men hvem bestemmer egentlig, hvilke former for unyttig beskæftigelse, der har værdi i sig selv - og kan det overhovedet lade sig gøre at beskæftige sig med noget, der ikke i sidste ende alligevel tjener ét eller andet ideologisk fantasme (sundhed, velvære, restitution før nye arbejdsopgaver)? Kan det unyttige blive til "det ubestemtes terræn", hvor det virkelig er åbent, hvad det får af effekter?
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.