Hudlægens Bord

Written by: Videnskab.dk
  • Summary

  • Hudlægens Bord går helt tæt på dit største og mest synlige organ, nemlig huden. Huden gemmer på mange mysterier, og det kan være fristende at konsultere Doktor Google i vores søgen efter svar. Hudlægens Bord er centreret om de spørgsmål, som hudlæger bliver stillet allermest. For hvorfor kommer dine solskader igen, og bliver de alle til hudkræft? Virker rynkecremer egentlig? Og påvirker HPV-vaccinen både underlivskræft og kønsvorter? Det og meget mere undersøger hudlæge og Ph.d. Iben Marie Miller og podcastredaktør Benjamin D’Souza gennem 12 episoder sammen med landets førende forskere og leverer den nyeste dermatologiske viden direkte til dine øregange. Lyt til podcasten i din foretrukne podcast-app og følg med på http://Videnskab.dk og vores sociale medier, så du ikke går glip af episoder, artikler og videoer fra Hudlægens Bord.
    Videnskab.dk
    Show more Show less
Episodes
  • 8: Kan arveligt hårtab kureres?
    Feb 21 2025
    Morgenhår, bollehår og dårlige hårdage.

    Du har ikke altid kontrol over, hvordan dit hår ser ud - også selvom du måske gør et bravt forsøg med diverse hårprodukter og frisørture.
    Men udover de gængse hverdagsfrustrationer, døjer nogle med et endnu større kontroltab: De taber deres hår.

    For eksempel har du nok set en mand med måne eller høje tindinger. Men hvorfor taber nogle deres hår, mens andre får lov til at beholde deres flotte løvemanke det meste af livet? Hvorfor er det specifikke hår, der ryger af, mens resten bliver siddende? Og er der egentlig en kur mod hårtab?

    Det kan du høre mere om i denne episode af Hudlægens Bord, hvor journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller dykker ned i den mest almindelige form for hårtab, arveligt hårtab.

    Det gør de med hjælp fra Ulrik Knap. Han er speciallæge i hudsygdomme ved Alba Privathospital og fortæller blandt andet om, hvilke behandlinger mod hårtab, der findes. Derudover svarer han på et spørgsmål fra en lytter, der undrer sig over, hvorfor hårtab ofte giver høje tindinger, og om det er særligt for mænd frem for kvinder.

    I episoden kan du som sædvanlig også læne dig tilbage og blive klogere, når Iben underholder dig med T-time.

    Denne gang kan du høre om en gådefuld kronisk hudsygdom, der hedder HS, som kan bygge underjordiske tunneler i huden og ødelægge den. Man kan dog ikke altid se tunnellerne med det blotte øje, så det er svært at opdage sygdommen.

    Men nu har en forskergruppe fundet en metode, der måske i fremtiden kan hjælpe med at opspore HS.

    Lyt med i podcastepisoden, og bliv klogere på den gådefulde hudsygdom.

    Medvirkende:
    Gæst: Ulrik Knap, speciallæge i hudsygdomme med subspeciale i hårtab
    Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza
    Tilrettelæggelse: Iben Miller
    Research: Stine Simonsen
    T-time forsker: Simon Francis Thomsen, professor, Afdelingen for Hud– og Kønssygdomme, Bispebjerg Hospital
    Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller
    Producer: Magnus R. Wallbohm
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer

    Hudlægens bord er støttet af LEO fondet.

    Denne podcast-serie er oplysende, og kan ikke erstatte en individuel konsultation eller vurdering ved en læge eller hudlæge.


    Show more Show less
    43 mins
  • 7: Om kønsvorter og HPV-vaccinen
    Feb 14 2025
    Det kan starte som en lille blomkålslignende knop på din penis eller kønslæbe, men kan vokse sig større og sprede sig til hele din kønsdel og endetarmen.
    Og så kan knopperne give både svie og kløe. Disse knopper bliver kaldt for kønsvorter.

    Omkring otte - ti procent af alle danskere mellem 18 og 45 år har haft kønsvorter på et tidspunkt i deres liv. Det er dermed en af de seksuelt overførte sygdomme, som har været mest udbredt i Danmark.

    Alligevel findes der ikke en behandling, der med sikkerhed kan fjerne kønssygdommen helt. Det er i hvert fald, hvad konklusionen er mange steder på internettet.

    Men passer det? Og kan du overhovedet undgå at blive smittet med virussen, når så mange har haft den?

    Kønsvorter skyldes virusinfektionen HPV: en betegnelse, du nok har hørt før. For det er også en HPV-virus, der giver livmoderhalskræft, og det er en stor del af de danske, unge kvinder vaccineret imod.

    Men virker HPV-vaccinen så også mod kønsvorter?

    Det kan du blive klogere på i denne episode af Hudlægens Bord, hvor journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller får selskab af Helle Kiellberg Larsen.
    Hun er overlæge og klinisk lektor på Dermato-venerologisk afdeling på Bispebjerg Hospital og forsker i HPV-virus.

    I episoden fortæller hun blandt andet om de over 200 forskellige typer af HPV-virus, der findes, og så svarer hun på et spørgsmål fra en lytter, der vil vide, om kønsvorter - ligesom herpes - kan komme tilbage, når de allerede er blevet behandlet.

    Derudover bliver du traditionen tro underholdt af Ibens historietime, T-time. I denne episode tager hun dig med tilbage til Karen Blixens afrikanske farm i 1914. For hun havde nemlig syfilis.

    Det er en seksuelt overført sygdom, der viser sig i forskellige stadier og i værste fald kan give hjertesygdom, høretab, vansiringer og demens.
    Dengang Karen Blixen blev smittet med syfilis, kunne den endnu ikke kureres. Derfor havde det altså fatale konsekvenser at få sygdommen.

    Det kan du blive klogere på, hvis du hører episoden.

    Læs mere:
    sexlinien.dk
    Hudlægens bord

    Medvirkende:

    Gæst: Helle Kiellberg Larsen, overlæge og klinisk lektor på Dermato-venerologisk afdeling på Bispebjerg Hospital og forsker i HPV-virus
    Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza
    Research og tilrettelæggelse: Iben Miller
    T-time forsker: Kisten Salado-Rasmussen, afdelingslæge, Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme, Bispebjerg Hospital og forsker hos statens seruminstitut
    Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller
    Producer: Benjamin D’Souza
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer

    Hudlægens bord er støttet af LEO fondet.

    Denne podcast-serie er oplysende, og kan ikke erstatte en individuel konsultation eller vurdering ved en læge eller hudlæge.


    Show more Show less
    33 mins
  • 6: Kan jeg spise min psoriasis væk?
    Feb 7 2025
    Du bliver, hvad du spiser.

    Det udsagn har du måske hørt før. Hvis du spiser grøntsager og fedtfattig mad, bliver du sund, og hvis du omvendt propper dig med pizza, burgere og fløde, får du altså et dårligere helbred.

    Men hvad med huden? Gælder ordsproget egentlig for den?

    Hvis du googler ‘kost og psoriasis’, finder du et hav af opskrifter og gode råd til, hvordan du kan spise din hudsygdom bedre.
    Men er der overhovedet evidens for en sammenhæng mellem psoriasis, og hvad du spiser? Og hvilken madtype hjælper i så fald?

    Det undersøger værterne journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller i denne uges episode af Hudlægens Bord.

    I episoden får de besøg af en af Danmarks førende psoriasis-eksperter Lone Skov, som er professor, overlæge og leder af en forskergruppe på Gentofte Hudafdeling med særlig fokus på psoriasis.
    Hun gør dig blandt andet klogere på, om anti-inflammatorisk kost, kosttilskud og kost med fokus på vægttab virker mod psoriasis.


    I T-time - historietimen om T-celler - tager Iben os med på en historie ind i tarmen. For i tarmen findes nogle livsnødvendige T-celler, som også findes i huden.
    Hvorfor de er så vigtige, kan du finde ud af, hvis du hører episoden.


    Medvirkende:

    Gæst: Lone Skov, professor, overlæge og leder af en forskergruppe på Gentofte Hudafdeling med særlig fokus på psoriasis
    Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza
    Tilrettelæggelse: Iben Miller
    Research: Charlotte Näslund Koch
    T-time forsker: William Winston Agace, Professor, forsker på LEO Foundations Skin
    Immunology Research Center, Københavns Universitet
    Kost/kosttilskudskonsulent: Morten Dahl, Speciallæge i Almen Medicin
    Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller
    Producer: Magnus R. Wallbohm
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer

    Hudlægens bord er støttet af LEO fondet.

    Denne podcast-serie er oplysende, og kan ikke erstatte en individuel konsultation eller vurdering ved en læge eller hudlæge.


    Show more Show less
    41 mins

What listeners say about Hudlægens Bord

Average Customer Ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.