Amerikanske tænkere

John Dewey er USA's måske mest kendte filosof og en af de fremmeste repraesentanter for den saerlige amerikanske form for filosofi, som går under betegnelsen "pragmatisme". I sin samtid var han en af de mest toneangivende intellektuelle på den amerikanske venstrefløj, hvor han hørte til de ikke-kommunistiske "liberale". Efter Deweys død har hans tanker isaer levet videre inden for paedagogikken.

Lewis Mumford var medlem af redaktionen på en raekke tidsskrifter og magasiner, bl.a. The Dial og The New Republic. Han fik en betydelig rolle i Regional Planning Association of America og begyndte fra de tidlige 1930'ere at skrive fast i The New Yorker, bl.a. den velkendte Sky Line-klumme om arkitektur. Efter udgivelsen af The Culture of Cities (1938) blev Mumford portraetteret på forsiden af Time Magazine. Mumford er primaert anerkendt for sin arkitektur- og litteraturkritik og sine historiske analyser af teknologi, sprog og bykultur.

Arthur M. Schlesinger jr. var historiker, debattør, taleskriver og politisk rådgiver. Schlesinger var en historiker, der som intellektuel og politisk aktivist arbejdede for at fremme den liberale ideologi i USA. I sine akademiske vaerker argumenterede han for, at den unikke liberale amerikanske tradition skulle bruges i kampen mod den internationale kommunisme. I starten af 1960'erne var han rådgiver for praesident John F. Kennedy og arbejdede senere på Robert Kennedys praesidentkampagne i 1968.

Richard McKey Rorty var uddannet inden for isaer analytisk sprogfilosofi. Da han fra slutningen af 1970'erne kritiserede grundlaget for denne disciplin og skiftede fokus til litteraturstudier og kontinentaleuropaeisk filosofi, blev han angrebet af fagfilosoffer, men vandt samtidig et nyt publikum i en bredere offentlighed i både USA og resten af verden. I 1980'erne og 1990'erne slog han sit navn fast som en toneangivende fortaler for pragmatisme, sekularisme og amerikansk venstreorienteret liberalisme.

Martha C. Nussbaum er en vaesentlig amerikansk offentlig intellektuel og filosof. I sin forskning kombinerer hun bl.a. samfundsorienterede med humanistisk orienterede perspektiver. Grundtesen er, at hvis borgerne skal bakke op om de samfundsforandringer, der er nødvendige for, at de centrale betingelser for et godt menneskeliv kan realiseres internationalt, har vi brug for kunst og uddannelse til at aendre vores relationelle forståelser.

George Frost Kennan var diplomat, forsker og intellektuel. Han fik sin bachelorgrad fra Princeton University i 1925, var ansat i det amerikanske udenrigsministerium fra 1926 til 1953, ansat ved det berømte Institute of Advanced Study i Princeton fra 1956 til 2005, tjente som Amerikansk ambassadør i Sovjetunionen i 1952, og igen i Jugoslavien fra 1961 til 1963. Som aktiv i udenrigstjenesten blev Kennan mest kendt som bannerfører for den såkaldte inddaemningspolitik over for Sovjetunionen - en position, han dog selv tidligt begyndte at kritisere.

Ayn Rand var russisk-jødisk-amerikansk forfatter, filosof og dramatiker. Uddannet historiker fra Petrograd Statsuniversitet som en af de første kvinder i Rusland. Emigrerede i 1926 til USA for at forfølge en karriere som dramatiker. Både i sine litteraere og filosofiske vaerker udviklede Rand det filosofiske system objektivisme, bygget op omkring radikal rationalisme, individualisme og laissez faire-kapitalisme.

W.E.B. Du Bois var amerikansk sociolog, historiker, tidsskriftsredaktør, socialist, borgerrettighedsforkaemper, kvindesagsforkaemper, panafrikanist, aktivist og skønlitteraer forfatter. Første afrikansk-amerikaner med en ph.d. fra Harvard University. Professor i historie og økonomi ved Atlanta University 1897-1910 og 1934-1944. Medstifter af den indflydelsesrige borgerrettighedsorganisation National Association for the Advancement of Colored People (NAACP) i 1909.

Martin Luther King jr. var baptistpraest og borgerrettighedsforkaemper. I 1955 blev han valgt som leder af Montgomery Improvement Association, som førte an i den afrikansk-amerikanske boykot af raceadskilte offentlige busser. King dannede The Southern Christian Leadership Conference i 1957. Han deltog i protestaktioner mod raceadskillelse i syden og derefter i Chicago.

John Rawls var politisk filosof og moralfilosof. Rawls' vigtigste bidrage var uomtvisteligt bogen "En teori om retfaerdighed" (A Theory of Justice) fra 1971. Her formulerede han en omfattende og sammenhaengende retfaerdighedsteori inden for den såkaldte kontrakttradition, hvor samfundsmaessige regler begrundes med henvisning til, hvad individer i en før-samfundsmaessig situation ville blive enige om som grundlag for deres sameksistens og samarbejde.

Reinhold Niebuhr var teolog, etiker, praest, magasinredaktør og politisk kommentator. Niebuhr begyndte sin karriere som venstreorienteret, pacifistisk praest, men skiftede fra 1930'erne side til en neo-ortodoks realistisk teologi. I sine vaerker udviklede han den teologisk-filosofiske retning, der blev kendt som kristen realisme.

Leo Strauss var politisk filosof. Født i Tyskland, men emigrerede i 1937 til USA. Strauss har argumenteret for, at moderne liberalisme og videnskab har ført til vaerdirelativisme, og at det på denne baggrund er nødvendigt at rehabilitere antikkens politiske filosofi, der udmaerker sig ved at kunne besvare spørgsmålene om det gode styre og det gode liv.

William F. Buckley jr. var amerikansk forfatter, grundlaegger og redaktør af det konservative tidsskrift National Review, politisk organisator, samfundsdebattør, klummeskriver og tv-vaert. Buckley jr. var en central skikkelse i skabelsen af en konservativ intellektuel bevaegelse i USA efter Anden Verdenskrig. Buckleys bidrag til udviklingen af den amerikanske konservativisme bestod bl.a. af en fusion mellem konservative amerikanske vaerdier, antikommunisme og laissez faire-kapitalisme.