Så er asteroiden YR4 igen kommet i pressens søgelys, fordi risikoen for, at den rammer Jorden i 2032, er blevet opjusteret
Da vi første gang fortalte om asteroiden for mindre end tre uger siden, var den beregnede risiko 1,6 procent, men dette tal blev siden ændret til 3,1 procent. Det varede dog kun et par dage, og her 20. februar blev risikoen igen nedjusteret til først 1,5 procent, og senest har NASA meldt ud, at risikoen nu vurderes at være nede på 0,28 procent.
Disse tal vil fortløbende ændre sig, men de er høje nok til, at NASA og andre fortsat vil følge udviklingen.
Alle beregninger af asteroidens bane er naturligvis baseret på observationer, og jo flere observationer vi har, jo bedre kan vi beregne banen.
Det, vi kan måle, er asteroidens position på himlen, hvor den selv i de største teleskoper kun er en lille prik af lys, der langsomt flytter sig hen over himlen.
Da ingen målinger er 100 procent nøjagtige, er det nødvendigt med mange observationer, helst fordelt over et længere tidsrum.
Der er indtil 18. februar foretaget 370 observationer fordelt over 55 dage. Det er nok til, at man kan beregne en nogenlunde præcis bane:
Banen er en ellipse mellem 127,5 og 380 millioner km fra Solen, hvilket svarer til, at den tættest på Solen er lidt inden for Jordens bane, og et godt stykke ude på den anden side af Marsbanen, når den er længst væk fra Solen.
Men endnu er banen ikke bestemt præcis nok til, at vi med sikkerhed kan sige, om asteroiden vil ramme Jorden 22. december 2032.
Det er ikke helt simpelt at beregne en så præcis bane, da YR4 ikke bare er påvirket af Solens tyngdekraft, men også af tyngdekraften fra Merkur, Venus, Jorden, Mars og Jupiter. Hver af disse planeter forstyrrer eller perturberer banen lidt - man kan sige, at YR4 slingrer lidt i sin bane om Solen.
Det er i virkeligheden en meget stor opgave at beregne en præcis bane, når man skal tage hensyn til Solsystemets andre planeter.
YR4 er nu på vej væk fra Jorden, og til april kommer den om bag ved Solen set her fra Jorden. Hvis vi ikke har fået beregnet en præcis bane inden da, må vi vente næsten frem til 2028, hvor den igen er så tæt på Jorden, at vi kan få nogle præcise målinger.
Det er derfor muligt, at vi må leve med usikkerheden de næste fire år.
Beregninger viser, at YR4 vil passere Jorden den 22. december 2032 i en afstand af 160.000 km, hvilket er lidt mindre end halvdelen af afstanden til Månen. Det lyder jo, som om der ingen fare er, men problemet er, at dette tal er så usikkert, at der altså er en sandsynlighed på 3,1 procent for at asteroiden rammer Jorden.
I virkeligheden kan denne afstand variere med over 300.000 km fra den beregnede afstand på 160.000 km, som mere korrekt nok bør kaldes 'den mest sandsynlige afstand'.
Det kan altså ikke udelukkes, at YR4 flyver forbi Jorden i en afstand, der svarer til Jordens afstand til Månen - men det kan altså heller ikke udelukkes, at YR4 vil ramme Jorden.
Det, vi har brug for, er så mange og så gode observationer, at vi helt sikkert kan sige, at Jorden er uden for risiko, og det betyder, at usikkerheden på banen helst skal ned på 10.000 km.
Det er derfor muligt, at risikovurderingen vil stige, så længe Jorden er i farezonen, for så pludselig at falde til 0, når Jorden er kommet pænt uden for denne zone - men det er også muligt, at risikoen fortsætter med at stige.
Det problem vender vi tilbage til.
Et af de store problemer er, at vi ikke præcist ved, hvor stor asteroiden er. Det eneste vi kan se, er en lille, svag prik af lys, og så er vi henvist til at gætte.
Hvis asteroiden har en lys overflade, der tilbagekaster meget lys, så er den ret lille, måske med en diameter på bare 40 meter.
Men hvis den har en meget mørk overflade, som mange asteroider har, så er diameteren på 90 meter med en tilsvarende større masse.
Det er derfor vigtigt at kunne skønne over størrelsen af asteroiden, og den opgave har James Webb-teleskopet fået, især fordi Webb kan foretage infrarøde målinger. Sollyset opvarmer nemlig aster...
