• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • Auteur(s): Videnskab.dk
  • Podcast

Page de couverture de Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Auteur(s): Videnskab.dk
Écouter gratuitement

  • Résumé

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    © 2024
    Voir plus Voir moins
activate_primeday_promo_in_buybox_DT
Épisodes
  • Vi mangler effektiv modgift mod slangebid: Bittesmå antistoffer fra kameler og lamaer gemmer måske på løsningen

    Vi mangler effektiv modgift mod slangebid: Bittesmå antistoffer fra kameler og lamaer gemmer måske på løsningen
    Jul 1 2024
    Forestil dig, at du bliver bidt af en slange. Det lykkes dig heldigvis at komme på hospitalet, hvor de har modgift. Men nu går det op for dig, at selvom hospitalet har en behandling, så er det ikke sikkert, at den vil virke. Dette er ikke et plot fra en gyserfilm, men et problem i den virkelige verden, som mange mennesker oplever, især i landdistrikter og tropiske områder. Slangebid er stadig et stort globalt sundhedsproblem, der rammer flere end 2,7 millioner mennesker årligt og fører til flere end 100.000 dødsfald, tre gange så mange amputationer og andre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Selvom der findes en del modgifte, er de ikke altid særlig effektive. De eksisterende modgifte kan også forårsage alvorlige bivirkninger, og de er desuden dyre at fremstille. Behovet for bedre behandling af dødbringende slangebid er derfor påtrængende. I vores forskergruppe har vi netop testet en ny teknologi til at producere modgift, som bruger bittesmå antistoffer fra kameler og lamaer. En af udfordringerne ved behandling af slangebid er slangegiftens kompleksitet. Det kan du læse mere om i denne Videnskab.dk-artikel skrevet af vores kolleger ved DTU. For eksempel er der markant forskel på giften hos de flere end 80 arter af en gruppe giftsnoge i Nord-, Mellem- og Sydamerika, som kaldes koralslanger. Hvis biddet ikke bliver behandlet, kan forgiftningen føre til, at åndedrættet svigter, og patienten dør. Kompleksiteten og variationen mellem forskellige slangegifte gør det meget vanskeligt at udvikle effektive behandlinger, fordi der ganske enkelt ikke eksisterer én modgift mod samtlige slangebid, heller ikke inden for den samme art. Heldigvis kan man fremstille modgift for specifikke grupper af slanger med lignende gifte. I vores nylige studie i Nature Communications præsenterer vi udviklingen af en 'oligoklonal' blanding af bittesmå antistoffer, der effektivt kan neutralisere gift fra mindst to nordamerikanske koralslanger, når de testes i mus. Dette fund lover godt for udviklingen af en ny slags modgift, der kan bruges til behandling af forskellige slangebid, og som kan fremstilles ved hjælp af moderne bioteknologiske processer i modsætning til traditionelle modgifte. Traditionelt bliver modgift produceret ved at immunisere heste eller får med slangegift, hvorefter de antistoffer, der dannes, bliver høstet. Disse antistoffer kan neutralisere giften. Denne type modgift har dog adskillige ulemper, blandt andet er der risiko for alvorlige allergiske reaktioner, begrænset effektivitet mod en række slangetoksiner, og der er høje omkostninger forbundet med at producere tilstrækkelige mængder. Derfor har forskere (inklusive os selv) rettet blikket mod rekombinant DNA-teknologi. Teknologien gør det muligt at tage gener, der koder for bittesmå antistoffer, såkaldte 'nanobodies'. Det er en helt særlig type af antistoffer, som kun findes i kameler og lamaer, og som kan produceres i en gæringsproces, der ligner den måde, man brygger øl. Nogle lignende små antistoffer findes også hos hajer, men hajer er upraktiske at arbejde med som bioteknolog. Nanobodies er ikke bare mere stabile og mindre end konventionelle antistoffer, de kan også konstrueres i laboratoriet til at gå målrettet mod specifikke toksiner. Fordi de er så små, og fordi de kan målrettes med stor præcision mod toksinerne, kan de potentielt bruges til at udvikle modgifte, der er mere effektive, billigere at producere og mindre tilbøjelige til at forårsage bivirkninger hos patienter sammenlignet med konventionelle modgifte fra dyr. Det er ofte svært for traditionelle modgifte at neutralisere en bred vifte af gifte, fordi de er polyklonale. Det betyder, at de indeholder en ukendt blanding af antistoffer, som måske ikke alle er nødvendige for at neutralisere den pågældende gift, og blandingen mangler måske også antistoffer mod nogle af toksinerne. Oligoklonale blandinger, som vi arbejder med, kan til gengæld blive skræddersyet, så de består af nogle få bevidst udvalgte unikke nanobo...
    Voir plus Voir moins
    6 min
  • 11-årig spørger: Findes spøgelser virkelig?

    11-årig spørger: Findes spøgelser virkelig?
    Jul 1 2024
    Rigtig mange tror på spøgelser - altså ånden eller genfærdet af en afdød person. En spørgeundersøgelse fra 2021 blandt 1.000 amerikanske voksne afslører, at 41 procent af de adspurgte tror på spøgelser, og at 20 procent angiver, at de personligt er stødt på et spøgelse. Hvis det er rigtigt, svarer det alene i USA til mere end 50 millioner møder med gengangere og ånder. Tallet inkluderer ejeren af en lille butik i nærheden af, hvor jeg bor. Han er overbevist om, at hans butik er hjemsøgt. Da jeg spurgte, hvad der havde fået ham til at tro det, sendte han mig en masse sælsomme videoklip fra sikkerhedskameraer. Han fik endda spøgelsesjægere til at undersøge sagen nærmere, og de forstærkede hans mistanke. Nogle af videoerne viser små 'kugler' af lys, der bevæger sig rundt i rummet. I andre kan man høre svage stemmer og højlydte, dumpe lyde, selvom ingen er til stede. Andre videoer viser en bog, der flyver ned fra et skrivebord, og produkter, der hopper ned fra en hylde. Jeg hører faktisk ofte historier som denne. Jeg er sociolog, og som en del af mit arbejde gransker jeg troen på fænomener som spøgelser, rumvæsener, såkaldt 'pyramide power' (troen på, at objekter med form som en pyramide rummer en mystisk kraft, som beskytter og bevarer pyramidens indhold, red.) og overtro. Sammen med andre, der praktiserer videnskabelig skepsis, studerer jeg disse ting med et åbent sind, selvom jeg fastholder, at ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser. Hvis du fortæller mig, at du spiste en burger til frokost, tager jeg dine ord for gode varer. Men hvis du fortæller mig, at du delte dine pommes frites med Abraham Lincolns spøgelse, vil jeg afkræve bevis for denne påstand. Overvej følgende tre spørgsmål i den kritiske tænknings 'ånd': Er det overhovedet muligt, at spøgelser eksisterer? Hvor er beviserne? Er der en alternativ forklaring? Mange tror, at de er stødt på et spøgelse, hvis de hører mærkelige stemmer, ser objekter bevæge sig eller observerer lysende kugler, lysstriber og endda transparente menneskeskikkelser. Men ingen har beskrevet et spøgelse som et væsen, der ældes, spiser, trækker vejret eller sidder på toilettet - på trods af at vvs-installatører modtager mange opkald om toiletter, der på spøgelsesagtig manér 'selv trækker ud'. Så er det muligt, at spøgelser er skabt af en speciel slags energi, der svæver og flyver uden at blive opløst? Hvis det er tilfældet, betyder det, at spøgelser opfører sig som stof (de optager plads og har en masse, som træer, vand, planter og mennesker) når de lyser, flytter genstande og laver lyde. Men når de passerer gennem vægge eller forsvinder, opfører de sig ikke som stof. Ifølge flere århundreders fysikforskning kan det ikke lade sig gøre, og spørger vi fysikerne, kan spøgelser således ikke eksistere. Indtil videre er der heller intet bevis for, at en del af en person kan leve videre efter døden. Aldrig før i historien har vi optagelser af så mange møder med spøgelser, hvilket vi til dels kan takke mobiltelefonernes kameraer og mikrofoner for. Det peger på, at der i dag burde være en god mængde beviser. Men forskerne står ikke med beviser. I stedet eksisterer der masser af utydelige, forblommede optagelser saboteret af dårlig belysning og defekt udstyr. Alligevel bliver mange seere overbevist af forskellige populære tv-shows om spøgelsesjagt om, at slørede billeder og en følelsesmæssig reaktion er bevis nok. Alle de værktøjer og enheder, som spøgelsesjægere bruger til at registrere lyde, elektriske felter og infrarød stråling, ser måske videnskabelige ud, men det er de ikke. Målingerne er ubrugelige uden en vis viden om de ting, der bliver målt. Når spøgelsesjægerne for en nat indkvarterer sig et sted, der angiveligt er hjemsøgt, finder de næsten altid noget, de anser for at være paranormalt. Det kan eksempelvis være: en dør, der åbnes eller lukkes (brise?) en 'uforklarlig' temperaturændring eller 'lomme' af kold luft (revner i gulvbrædderne?) en glød eller et lysskær (lys, der komme...
    Voir plus Voir moins
    7 min
  • Forskere udpeger særlige naturområder, der kan hjælpe med at afværge masseuddøen

    Forskere udpeger særlige naturområder, der kan hjælpe med at afværge masseuddøen
    Jul 1 2024
    Har du nogensinde set en mauritiusand (Anas theodori), en elfenbensspætte (Campephilus principalis) eller en kinesisk spadestør (Psephurus gladius)? Hvis ikke, så har du forspildt din chance for evigt. For det er alle tre eksempler på arter, der er erklæret uddøde inden for de seneste år. Verden over kæmper forskere for at holde styr på, hvilke arter der er særligt truede, og hvordan man bedst beskytter dem. Seneste skud på den videnskabelige stamme er et nyt internationalt studie, der udkommer i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Science i dag, 1. juli 2024. Her har forskerne samlet data om alverdens truede dyre- og plantearter og deres naturlige habitater på verdensplan for at finde frem til, hvilke naturområder vi bør beskytte for at sikre arternes overlevelse. Og svaret er altså 16.825 særlige områder - eller 1,22 procent af Jordens areal - som ifølge forskerne er særligt vigtige for biodiversiteten og arternes overlevelse at inkludere i FN's omfattende plan for naturbeskyttelse inden 2030. Dansk biodiversitetsforsker kalder studiet for "væsentligt og solidt håndværk", men ser ikke noget banebrydende nyt i det. "Vi lever i en tid med biodiversitetskrise, og vi står til at miste 20 procent af Jordens arter, hvis ikke vi får vendt udviklingen." Så kontant er meldingen fra Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet ved Københavns Universitet. Den konklusion er han langtfra alene om. I 2022 vedtog omtrent 190 af FN's medlemsnationer til COP15 at gøre noget ved problemet og beskytte 30 procent af Jordens naturområder inden 2030, den såkaldte 3030-plan. I dag har verden samlet set beskyttet knap 16 procent af sit areal. Men ifølge Carsten Rahbek er det indtil videre ikke nødvendigvis foregået på den ideelle måde, hvis det handler om at beskytte arter. "Der er to hovedmål i spil, når man vil beskytte naturen," fortæller Carsten Rahbek, som ikke har været en del af det nye studie, til Videnskab.dk. "Det ene er at beskytte økosystemet og de goder, det giver os mennesker. Det andet er at beskytte arterne fra at uddø. Det er især det første, der har været fokus på de senere år." Det andet formål, beskyttelse af arterne, kræver et andet fokus, fortæller hovedforfatteren bag studiet, professor Eric Dinerstein, der leder de medarbejdere hos organisationen RESOLVE, som arbejder for at fremme biodiversitet.. "De fleste arter på Jorden er sjældne, hvilket betyder, at de enten har et meget snævert udbredelsesområde eller forekommer i lav densitet eller begge," udtaler han ifølge en pressemeddelelse fra Frontiers in Science. Når arterne har sværere ved at brede sig, eller der er længere imellem populationer, skal der altså mindre nedlæggelse af naturen til for at true dem på deres eksistens. Dinerstein og hans forskerkolleger har derfor identificeret de sjældneste arter, samlet data over deres leveområder og på den baggrund skabt et verdenskort med 16.825 områder, som arterne har brug for for at overleve. Tre fjerdedele af områderne ligger i tropiske eller subtropiske skovområder, og 38 procent er mindre end 2,5 kilometer fra allerede beskyttede områder, hvilket ifølge studiet vil gøre dem både nemmere og billigere hurtigt at få beskyttet. Den konklusion er væsentlig at forstå ifølge Carsten Rahbek, selvom det ikke er nogen stor overraskelse for ham. "Det er en klassisk problemstilling, og den her type analyse er lavet mange gange før. Men når det er sagt, så har jeg ikke en finger at sætte på deres arbejde, og deres budskab er både vigtigt og positivt." Nordeuropa fylder forsvindende lidt på det nye studies biodiversitetskort. Men for få uger siden udgav Carsten Rahbek, Anders Højgaard Petersen og hans kolleger en lignende rapport med fokus på Danmark. Her udpegede de 239 områder, der vil dække 20 procent af Danmarks samlede areal og samtidig beskytte 95 procent af Danmarks truede dyre-, plante- og svampearter. "I Danmark er man ikke nået så langt med naturbeskyttelse som andre steder. Her har man mest bare tegnet streger p...
    Voir plus Voir moins
    6 min
Politique Hygiene & Healthy Living Science
Voir plus Voir moins

Ce que les auditeurs disent de Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Moyenne des évaluations de clients

Évaluations – Cliquez sur les onglets pour changer la source des évaluations.

Évaluations sur Audible.ca

Évaluations sur Amazon.ca
Il n'y a pas encore de critiques pour ce titre.