• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • Auteur(s): Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Auteur(s): Videnskab.dk
  • Résumé

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    Voir plus Voir moins
Épisodes
  • Forstå balladen bag Tysklands indviklede valgsystem
    Feb 22 2025
    Valget i Tyskland i 2025 er helt særligt af mange forskellige årsager.
    Højrefløjen bliver mere populær, men holdes stadig uden for demokratisk indflydelse. Elon Musk har blandet sig i valget. Og den tyske økonomi er i krise.
    Men valget er mindst lige specielt, fordi det kan være et endegyldigt farvel til titlen som verdens største demokratisk valgte nationale parlament. En titel, som den tyske forbundsdag bærer med sine 736 politikere.
    Så mange politikere kommer der med garanti ikke ind denne gang. Efter valget må der nemlig allerhøjst være 630 politikere i Forbundsdagen.
    Regeringen lavede i 2023 et indgreb i valgsystemet, da de tyske politikere frygtede en udsigt til et parlament, som kunne vokse helt op til 900 politikere. Indgrebet møder dog stor kritik fra yderfløjene. De er bange for at miste deres stemmer og kalder det udemokratisk.
    "Kritikerne frygter, at elementet af direkte repræsentation bliver mindre," siger Peter Nedergaard, der er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
    Men inden striden om valgsystemet skal du have et overblik over det valgsystem, der kan give selv en erfaren valgforsker panderynker.
    Vi starter ved begyndelsen af det tyske valgsystem, som blev udviklet efter Anden Verdenskrig. Her valgte man at kombinere to valgsystemer, forklarer Peter Nedergaard.
    Det ene kender vi i dag fra USA og Storbritannien. Man stemmer på en kandidat i en valgkreds, som får et mandat til at komme i parlamentet.
    Det andet system hedder proportionalitetssystemet. Man stemmer på et parti i den delstat, man bor i. Stemmerne tælles op, og mandater fordeles rundt til partierne i delstaten. Det lyder indviklet, men det er faktisk samme system, vi har i Danmark til folketingsvalg.
    Noget ret specielt for det tyske valgsystem er derfor, at de har to stemmer til forbundsvalget. I princippet gælder begge stemmer lige meget.
    1. Første stemme er på en kandidat.
    Kandidaten er en politiker i den valgkreds, man bor i. Der er i alt 299 valgkredse, og der gives derfor 299 mandater til Forbundsdagen igennem første stemme.
    1. Anden stemme er på et parti.
    Det er ikke lige så åbenlyst, hvilken politiker der kommer i Forbundsdagen på denne stemme. Det afhænger af partilisten. Her har der traditionelt været 299 mandater at vinde, men i år er der 331.
    Det tyske valgsystem tillader derfor også, at man kan stemme på to forskellige partier.
    Her er en kort opsummering af valgsystemet, som det har set ud indtil nu:
    Det kunne være, at man stemmer på det socialdemokratiske parti SPD som parti. Men i ens valgkreds er man vild med en politiker fra kristendemokraternes parti CDU.
    "Det kan man for eksempel bruge strategisk. Hvis et muligt koalitionsparti ligger tæt på spærregrænsen, kan man stemme på sit eget parti og det parti, for at det ikke ryger ud," siger Peter Nedergaard.
    Hvis man kigger på en liste over, hvor mange politikere der er i Forbundsdagen efter hvert valg, har antallet ligget stabilt i mange år.
    Men der sker noget drastisk fra valget i 2013.
    Problemet er, at regeringen i 2011 indførte et system, hvor der kunne afgives såkaldte udligningsmandater (se grafikken ovenfor). For at forstå dem skal man først forstå tillægsmandater, der har eksisteret lige siden 1949.
    For hvis et parti vinder flere valgkredse og dermed flere mandater med deres første stemme, end de er berettiget ifølge anden stemme, har de et tillæg af mandater. Med andre ord: De har flere, end de faktisk burde.
    Derfor har der aldrig bare været 598 politikere i det tyske parlament, som traditionelt er mindsteantallet af mandater på valg.
    Et eksempel er partiet CSU. Partiet er søsterparti til CDU og holder til i den sydtyske delstat Bayern.
    CSU vandt i 2021 46 valgkredse - næsten udelukkende i Bayern. Men de fik kun 5,2 procent af stemmerne nationalt i anden 'parti'-stemmer, hvilket kun burde give 35 mandater. Partiet fik altså 11 såkaldte tillægsmandater.
    Og hold nu fast:
    I alt blev der uddelt 34 tillægsmandater i 2021. Hvis man bare ...
    Voir plus Voir moins
    8 min
  • Hvorfor faldt Romerriget?
    Feb 21 2025
    Europa, Nordafrika og Asien.
    Så mange kontinenter strakte Romerriget sig over, da det var på sit højeste.
    Romerriget var altså et af de største imperier i verdenshistorien. Og selvom det har været et afsluttet kapitel i mange år, lever det stadig videre i dag: i film, bøger, TV-serier, spil, turistattraktioner og ifølge TikTok åbenbart også i de fleste mænds tanker dagligt.
    Men hvis Romerriget var så stort og mægtigt, hvorfor forsvandt det så? Og hvornår faldt imperiet egentlig?
    Det kan du blive klogere på i denne Videnskab.dk-video, hvor du kommer med på en rejse tilbage i tiden til store kejsere, plyndringer og en romersk administration, der kunne sammenlignes med en børnehave, hvor pædagogerne er taget hjem.
    Romerriget hører til i historiebøgerne. Det er et kendt faktum.
    Men hvornår Romerriget ophørte er historikere faktisk decideret uenige om.
    Det gør det ikke nemmere, at mange var glade for at kalde sig selv for romerske kejsere tilbage i tiden.
    Det gjaldt blandt andet sultanerne i Det Osmanniske Rige, der havde overtaget Det Byzantinske Rige, som var romersk, og derved mente de altså, at de på den måde havde 'arvet' retten til at fortsætte Romerriget.
    Samtidig mente tsarerne i Det Russiske Imperium, at Moskva var det tredje Rom, efter at byzantinernes hovedstad, Konstantinopel, faldt til Osmannerne.
    Ivan 3. af Rusland havde nemlig giftet sig med en niece til den sidste byzantinske kejser. Derfor proklamerede han altså, at det var dem, som var fortsættelsen af Romerriget.
    Og hvis vi skal følge det argument helt til døren, så faldt Romerriget først i 1917 under den russiske revolution.
    Men diverse kejsere, der kaldte sig selv for romerske, til side: Hvordan gik Romerriget fra at være så stort og mægtigt til i dag at være en del af Europas fjerne fortid?
    Det kan du høre mere om i denne video, som du finder i toppen af artiklen.
    De forskere og fagfolk, hvis hjerner vi har plukket til videoen, er:
    Jesper Majbom Madsen, pd.d, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet
    Peter Fibiger Bang, professor, Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin, Københavns Universitet
    Vil du se flere Videnskab.dk-videoer? Så følg Videnskab.dk på YouTube, hvor vi løbende udgiver videoer om videnskaben i din verden.
    Voir plus Voir moins
    2 min
  • Forstå konflikten mellem Andreas Mogensen og Elon Musk
    Feb 21 2025
    Som omtalt på Videnskab.dk torsdag er Andreas Mogensen blevet kaldt for "idiot" og "fuldstændig retarderet" af Elon Musk.
    Det skyldes, at førstnævnte har skrevet på X, at de to astronauter Sunni Williams og Butch Wilmore ikke er blevet efterladt i rummet af politiske årsager, som Elon Musk ellers har hævdet i et interview på Fox News - og hvor Biden fik skylden.
    Vi vil i denne artikel fortælle, hvad der er sket, og hvorfor Elon Musks påstand om, at astronauterne er blevet forladt, er totalt falsk.
    Historien begynder i juni 2024, med en ikke helt vellykket opsendelse af det nye rumskib Starliner, som er bygget af flyfirmaet Boeing - en konkurrent til Elon Musks SpaceX.
    Efter flere års forsinkelse blev Starliner opsendt 4. juni 2024 med de to astronauter Sunni Williams og Butch Wilmore ombord. Det var lige fra begyndelsen en problemfyldt flyvning, fordi der var udfordringer med flere af de små styreraketter.
    Men trods problemerne lykkedes det alligevel at koble Starliner til rumstationen til et planlagt ophold på 8-10 dage. NASA gik naturligvis i gang med at analysere problemet, som viste sig at være større end først antaget.
    De to astronauter fik hele tiden deres ophold forlænget, men NASA understregede, at man var parat til at sende dem hjem med Starliner, hvis der opstod en nødsituation.
    Med andre ord gjorde NASA det fra starten meget klart, at de to astronauter ikke var efterladt i rummet.
    Analyserne fortsatte, og til sidst traf NASA så en afgørelse. De problemer, som blev fundet, var så alvorlige, at man for en sikkerheds skyld ikke ville sende astronauterne hjem med Starliner. Starliner blev derfor sendt tilbage til Jorden 6. september, og den landede i øvrigt uden problemer.
    Men så havde man jo to astronauter på ISS uden returbillet. Det var et problem, NASA selv løste helt uden om Biden. De to astronauter blev nu 'ansat' som en del af besætningen på ISS, hvor de hurtigt kom til at deltage i det daglige arbejde - de var jo begge fuldt uddannede NASA-astronauter.
    Det næste, der skete, var at NASA så på den kommende Crew 9-mission, som skulle opsendes med Dragon-rumskibet fra SpaceX.
    Her var der allerede udvalgt fire astronauter, men man valgte kun at opsende to astronauter for så at få plads til Williams og Wilmore, når Crew 9 skulle hjem igen.
    Så hvis vi endelig skal tale om efterladte astronauter, så er det de to, som blev tilbage på Jorden, og som stadig venter på at kunne komme ud i rummet. Vi synes næsten, at de skal nævnes: Zena Cardman og Stephanie Wilson.
    Der er en politisk begrundelse for, at det var netop disse to, som skulle blive hjemme, og den har noget at gøre med Rusland, hvor det er nødvendigt at opretholde et samarbejde.
    ISS har en russisk og en amerikansk del, og logisk nok er det russerne, der har ansvaret for det tekniske udstyr på den russiske del, ligesom amerikanerne har det for deres del af rumstationen. Derfor er det vigtigt, at der altid er mindst én russer og én amerikaner på ISS.
    Hvis nu der skete noget, så enten et russisk Soyuz-rumskib eller et Dragon-rumskib måtte vende uventet hurtigt hjem, så kunne man komme i den situation, at man ikke rettidigt kunne få en russer eller amerikaner op.
    Derfor er der en aftale om, at NASA opsender russiske kosmonauter, og den russiske pendant Roskosmos opsender NASA-astronauter. Det var denne aftale, NASA holdt, så de to, der blev opsendt, var amerikaneren Nick Hague og russeren Aleksandr Gorbunov.
    Crew 9 blev så opsendt 28. september, og formelt blev Williams og Wilmore nu en del af Crew 9, og de rejser så hjem sammen med Hague og Gorbunov engang i løbet af marts.
    Og her gik det stille og fredeligt - lige til Trump 28. januar 2025 kom med dette indslag på Truth Social:
    "Jeg har lige bedt Elon Musk og SpaceX om at 'hente' de 2 modige astronauter, som nærmest er blevet forladt i rummet af Biden-administration. De har ventet i mange måneder på Den Internationale Rumstation. Elon er snart på vej. Forhåbentlig vil alt være sikkert. Held og lykke Elon!!!"
    Og d...
    Voir plus Voir moins
    7 min

Ce que les auditeurs disent de Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Moyenne des évaluations de clients

Évaluations – Cliquez sur les onglets pour changer la source des évaluations.