Épisodes

  • Lyden af et sundt koralrev tiltrækker babykoraller

    Lyden af et sundt koralrev tiltrækker babykoraller
    Jul 3 2024
    Når du tænker på et koralrev, forestiller du dig måske et undersøisk skovområde fyldt med sprudlende farver og et pulserende dyreliv. Men omkring 14 procent af verdens koraller gik faktisk tabt mellem 2009 og 2018 som følge af blandt andet klimaforandringer, overfiskeri og forurening, hvilket øger risikoen for, at vi i stedet for en farverig undervandsskov finder en enorm mængde hvidblegede koraller. Den globale afblegning af koraller er alarmerende. Især i betragtning af at koralrev understøtter mindst 25 procent af alle kendte marine arter på et eller andet tidspunkt i deres levetid, og desuden er yngleplads for mange andre. Der er gjort adskillige forsøg på at redde de sårbare koralrev, blandt andet ved at udsætte og opdrætte koraller, dog med blandet succes. Men nu er en ny og noget overraskende løsning muligvis fundet, eller måske snarere hørt. Forskere har nemlig opdaget, at babykoraller bliver tiltrukket af lydene fra et sundt koralrev. Men hvordan kan babykorallernes lydpræferencer redde verdens koralrev, tænker du måske. Det vil vi gerne forklare her. I 2020 foreslog FN's miljøprogram International Coral Reef Initiative syv metoder til koralgenopretning. De fleste af metoderne er forbundet med høje omkostninger, hvilket potentielt begrænser udbredelsen af løsninger, især i lavindkomstlande. Ydermere fokuserer de to fremherskende metoder, som tilsammen udgør mere end to tredjedele af den globale indsats for at genoprette koralrev, nemlig direkte udsætning og koralopdrætning, udelukkende på specifikke koralarter i stedet for at se økosystemet som helhed. Så hvad skal vi gøre i stedet? Ny forskning udforsker brugen af lyde fra sunde koralrev til at lokke nye koraller til at slå sig ned i et rev. Vi kan potentielt bruge babykorallernes unikke lydpræferencer til at guide dem mod truede rev eller områder af revet, hvor forholdene er mere optimale for både korallernes og revets overlevelse. For at forstå, hvordan vi kan lokke et væsen uden ører med lyden af noget, vi ofte forbinder med stilhed (havbunden), er vi nødt til at dykke ned i, hvordan korallerne lever og, endnu vigtigere, formerer sig. Koraller ligner ved første øjekast en blanding mellem en sten og en plante, men de er faktisk dyr. Koraller er såkaldte 'immobile dyr', der er permanent fæstnet til havbunden, næsten som om de har 'slået rod'. De har bittesmå fangarme, som de bruger til at føre næring fra havet ind i deres mund. Disse fangarme er hjem for 'zooxantheller' (alger), som lever i symbiose med korallerne. Det vil sige, at de har et partnerskab, der gavner dem begge. De bittesmå alger lever i korallernes væv, hvor de ligger beskyttet og kan bruge korallens metaboliske affaldsprodukter til fotosyntese (den proces, som planter bruger til at omdanne sollys, vand og luft til næring). Til gengæld fjerner algerne korallernes affald, tilfører ilt og forsyner korallen med næringsstoffer fra fotosyntesen, som korallen skal bruge for at vokse. Koralblegning, hvor de engang farvestrålende koraller bliver hvide, sker, når korallerne udstøder de symbiotiske alger, der lever i deres væv. Det sker typisk, når algerne på grund af stress bliver giftige for korallerne. Stressen opstår som følge af forandringer i forhold som temperatur og lys. De blegede koraller er dog ikke døde (endnu), og en del er i stand til at komme sig. Koraller har en livsfase, som de bruger på at flyde i vandet (trin to til fem i figuren nedenfor), efterfulgt af et stadie, hvor de fæstner sig permanent på revet (trin et og seks i figuren). Voksne koraller frigiver æg og sædceller, der danner larver, som frit kan svømme rundt i vandet (det pelagiske stadium). Ved hjælp af deres fine fimrehår (cilier) skaber larverne små vandstrømme for at styre dem hen til den ønskede lokation. Når de har fundet et område på revet, som de kan lide, slår koral-larverne sig ned og sætter sig fast på revet for at danne nye koral-rekrutter, der til sidst bliver til voksne koraller og bidrager til revets strukturer. Du ...
    Voir plus Voir moins
    6 min
  • DTU boykotter samarbejde med iranske og kinesiske universiteter: Vil ikke styrke deres militær

    DTU boykotter samarbejde med iranske og kinesiske universiteter: Vil ikke styrke deres militær
    Jul 3 2024
    For en måned siden droppede Aarhus Universitet sit samarbejde med den kinesiske genvirksomhed BGI Group. For en uge siden gjorde Københavns Universitet det samme. Begge af frygt for blandt andet misbrug af data. Nu er Danmarks Tekniske Universitet gået i samme retning som de andre store danske universiteter, men dropper i stedet deres samarbejde med syv kinesiske universiteter og tre iranske universiteter. DTU frygter, at deling af viden kan misbruges af universiteterne og bruges i det iranske og kinesiske forsvar. Det skriver Radio4 i en artikel. "Det kan være risiko for spionage. Det kan være en risiko for, at vi overtræder eksportkontrolregler. Eller det kan være en risiko for, at den internationale partner ønsker at bruge forskningen på en måde, vi ikke støtter," udtaler Rasmus Larsen, der er prorektor på DTU, i artiklen. De syv universiteter i Kina er kendt som det nationale forsvars syv sønner i Kina. De tre iranske er internationalt sanktioneret på grund af deres medvirken til at udvikle kernevåben. Derfor er det ikke utænkeligt, at viden fra DTU kan udnyttes under et samarbejde og bruges i militær sammenhæng.
    Voir plus Voir moins
    1 min
  • Lytter du til Metallica eller Mozart? Det kan betyde noget for din status i samfundet

    Lytter du til Metallica eller Mozart? Det kan betyde noget for din status i samfundet
    Jul 3 2024
    Hvilken musik du lytter til, hvad du læser, og hvilken sport du dyrker, er med til at forme din såkaldte kulturelle livsstil, der fungerer som en slags kapital, du kan omsætte til goder i livet. Forskning viser for eksempel, at man har en større chance for at blive indkaldt til en jobsamtale, hvis man signalerer et højstatus-kulturforbrug i sit CV. Det skyldes, at ens smag for kulturelle aktiviteter, genrer og genstande (som vi i resten af artiklen samlet kalder kulturaktiviteter) fungerer som et signal om ens position i samfundet, herunder hvor kompetent, social og kultiveret man opfattes af andre. Dette er vel at mærke, uden at man nødvendigvis besidder sådanne kvaliteter i virkeligheden. Men hvordan rangerer danskerne egentlig forskellige kulturaktiviteter? Det viser vi i denne artikel, der bygger på vores helt nye studie. For at forskelsbehandling på baggrund af livsstil kan finde sted, er det en forudsætning, at der hersker bred enighed om, hvilke kulturaktiviteter der signalerer høj og lav status. Der er ganske lidt forskning i dette emne, men tendensen er den samme: Traditionelle, finkulturelle aktiviteter - som at tage i operaen eller på kunstmuseum - forbindes med høj status, mens populære aktiviteter - som at tage til en popkoncert eller i forlystelsespark - forbindes med lavere status. Eksisterende studier har dog ikke undersøgt, hvordan det ser ud indenfor forskellige såkaldte livsstilsdomæner (for eksempel musik og mad), og om rangordenen af kulturaktiviteter varierer på tværs af bedømmernes egen sociale og økonomiske situation, for eksempel deres indkomst - eller uddannelsesniveau. I et nyt studie, der for nyligt blev publiceret i tidsskriftet Sociological Science, undersøger vi netop dette. Vi har spurgt cirka 3.000 danskere, i hvilket omfang de forbinder en bestemt kulturaktivitet (for eksempel at gå i teateret, til vinsmagning eller til svømning) med personer i toppen eller bunden af samfundet på en skala fra 0 (bund) til 10 (top). Vi har undersøgt i alt 60 kulturaktiviteter på tværs af 6 livsstilsdomæner: musik mad scenekunst fritid sport litteratur Det betyder, at vores undersøgelse måler statushierarkiet i en større detaljegrad end tidligere forskning. Hovedresultaterne er samlet i denne figur, som vi forklarer mere om nedenfor: Indenfor alle seks livsstilsdomæner finder vi, at traditionelle, finkulturelle aktiviteter (som opera, ballet og golf) systematisk vurderes til at være forbundet med personer med en højere samfundsposition. Samtidig forbindes massekulturelle aktiviteter (som heavy metal, folkedans og boksning) med personer med en lavere samfundsposition. For bedre at illustrere vores fund kan vi bruge musik som eksempel: Traditionelle musikgenrer som opera (gennemsnit: 7,3) og klassisk musik (7) er placeret i toppen, med jazz (6,2) lige i hælene. Massekulturelle genrer som pop (5,4) og RnB (5,2) er i midten, mens rap (4,5), schlager (4,4) og heavy metal (4,3) er placeret i bunden. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke undersøger, om visse former for kultur er bedre end andre. Der er for eksempel ikke noget iboende ved opera, der gør denne musikgenre 'bedre' end heavy metal. Derimod finder vi, at danskere systematisk vurderer opera til at være forbundet med personer højere oppe på den sociale rangstige end heavy metal. Som nævnt antager eksisterende forskning, at vi mennesker grundlæggende er enige om kulturaktiviteters status. Vores resultater er i overensstemmelse med denne antagelse. I forskningsartiklen viser vi yderligere, at danskere med forskellige økonomiske, sociale og demografiske karakteristika har det samme statushierarki i tankerne. For eksempel rangordnes kulturaktiviteter stort set ens på tværs af uddannelse, indkomst, beskæftigelse, alder, køn, etnisk herkomst og bopælsområde. Det ser altså ud til, at kulturel smag er et tydeligt statussignal for alle. Vores undersøgelse viser et klart kulturelt statushierarki i Danmark. Dette betyder imidlertid ikke, at vi nødvendigvis ville f...
    Voir plus Voir moins
    7 min
  • Fossil af neandertaler-barn med Downs syndrom vidner om omsorg blandt forhistoriske mennesker

    Fossil af neandertaler-barn med Downs syndrom vidner om omsorg blandt forhistoriske mennesker
    Jul 3 2024
    Analyser af et fossil af et neandertaler-barn foretaget af et spansk forskerhold indikerer, at barnet havde Downs syndrom og blev minimum seks år gammel. Det skriver ScienceAlert. Det rykker ved tidligere opfattelser af neandertalernes evne til omsorg, som man før har regnet med kun rakte til den nærmeste familie. For barnet, der også havde høretab og balanceproblemer, kunne ikke være blevet så gammel, hvis det kun var blevet passet af sin mor. Der skulle betydeligt flere til. En bredere gruppe af hjælpere, vurderer forskerne. Tidligere har det været et kendt faktum, at neandertalere tog sig af syge og sårede i deres lokalsamfund, men der har længe hersket debat om motivationen bag. Fossilet efter neandertaler-barnet er knoglen fra tindingebenet og blev fundet ved en udgravning i 1989 ved Cova Negra-hulen i Spanien. At neandertaler-barnet kunne blive minimum seks år gammel vidner om en gennemgående støtte fra en større gruppe, selvom barnet ikke var i stand til at bidrage til fællesskabet på helt samme måde. Det indikerer, at neandertalerne var drevet af omsorg til neandertaler-barnet med Downs syndrom. "Tilstedeværelsen af denne komplekse sociale tilpasning hos både neandertalere og vores egen art tyder på, at det er en meget gammel oprindelse inden for slægten homo"' konkluderer forskerne i deres videnskabelige artikel.
    Voir plus Voir moins
    1 min
  • Er kvinders kroppe bedre egnede til rumfart end mænds?

    Er kvinders kroppe bedre egnede til rumfart end mænds?
    Jul 3 2024
    Gagarin, Armstrong og Mogensen … Historisk set har langt de fleste rumrejsende været mænd. Men nyere forskning dokumenterer, at der ikke er nogen god biologisk grund til at efterlade kvinderne på Jorden. Tværtimod indikerer et nyt studie, at kvindekroppen på nogle punkter måske endda er bedre egnet til at klare presset ved rumfart end den mandlige astronautkrop. Forskerne bag studiet understreger, at fundet endnu er usikkert. Men potentielt kan det i fremtiden have betydning for "udvælgelsen af besætning, for eksempel flere kvinder til missioner i høj højde, til Månen og det dybe rum," skriver forskerne i det nye studie. Flere internationale medier viderebringer spekulationer om, hvorvidt kvinders evne til at kunne klare presset under en graviditet måske også kan være gavnligt i forhold til at klare de mange stressfaktorer, som kroppen udsættes for under rumfart. "At være i stand til at tolerere store ændringer i fysiologi og væskedynamik kan være rigtig godt i forhold til at håndtere en graviditet, men måske også til at håndtere stressen ved rumflyvning," siger studiets leder, Christopher Mason, som er professor i fysiologi ved Weill Cornell Medicine på Cornell University i USA, til mediet The Guardian. Den erfarne danske rummediciner Peter Norsk understreger imidlertid, at snakken om graviditet er ren spekulation, og at man på nuværende tidspunkt langtfra kan sige noget skråsikkert om, hvilket køn der er bedst egnet til rumfart. "Det nye studie frembringer nogle spændende indikationer på, at kvinder på nogle parametre er mere resistente i forhold til rumfart end mænd. Det kan godt vise sig at være rigtigt, men indtil videre ved vi det ikke, for det er stadig kun meget få mennesker, som er undersøgt," siger Peter Norsk, som er tidligere professor i rummedicin og forhenværende leder af NASAs humane forskningsprogram, På trods af usikkerhederne mener Peter Norsk, at det nye studie er med til at sætte streg under, at der ikke er nogen god undskyldning for at vælge mænd frem for kvinder til rumrejser. "Oprindeligt troede man, at mænd var bedre egnede til at rejse i rummet eller flyve jægerfly, men det har vist sig at være helt forkert. Ud fra vores generelle videnskabelige data er der ikke noget argument for, at det ene køn er bedre egnet til rumfart end det andet," siger Peter Norsk, som ikke har været en del af det nye studie, men som har studeret astronauters helbred i årtier. "Så køn betyder ikke noget for rumfart. Det vigtige er, hvordan du er som menneske, og hvordan du præsterer i rummet." Som mangeårig medarbejder hos NASA har han selv ofte undret sig over, "hvorfor der ikke blev lavet mere ballade" over, at langt de fleste astronauter var mænd. I det nye studie har forskerne blandt andet undersøgt, hvordan kroppens immunsystem reagerer på rumflyvning. Forskerne undersøgte to mænd og to kvinder, der var på en tre-dagesrumflyvning som civile. De var altså ikke professionelle astronauter. De fire forsøgsdeltagere var med på missionen Inspiration4, som var arrangeret af det amerikanske firma SpaceX, og undervejs tog de prøver af deres eget spyt, urin, blod, udførte ultralydsskanninger og lignende. Forskerne sammenlignede deres fund med undersøgelser af 64 andre astronauter. "De samlede data indikerer indtil videre, at genregulering og immunrespons på rumflyvning er mere følsom hos mænd," skriver forskerne i det nye studie, som er publiceret i Nature Communications. Med andre ord indikerer studiet, at kvinders immunsystem måske bliver mindre påvirket af at være i rummet end mænds. "Generelt viser forskning, at når man befinder sig i rummet og er i vægtløs tilstand, kan det svække immunforsvaret og gøre os mere følsomme over for infektioner. Det er blandt andet nogle af de virus, som i forvejen findes i kroppen, som pludselig kan blive et problem i rummet," forklarer Peter Norsk. Som eksempler på almindelige virus, der kan dukke op hos astronauter i rummet, nævner han herpes-virus, som kan give forkølelsessår, og Epstein-Ba...
    Voir plus Voir moins
    6 min
  • Forsker: Mental load er ikke et nyt begreb!

    Forsker: Mental load er ikke et nyt begreb!
    Jul 2 2024
    Er du 'hjemmets projektleder', 'følelsesminister' eller 'familiens blæksprutte'? Så er du formentligt bekendt med begrebet usynligt husarbejde. Emnet har fyldt i den offentlige debat den seneste tid og omtales ofte som 'the mental load', der betegner alle de usynlige opgaver, som primært kvinder, og ikke mindst mødre, udfører inden for familien og parforholdet. Det viser statistik på området. Debatten har blandt andet handlet om, hvorvidt det kun er kvinder, der udfører dem, om det overhovedet er et reelt problem eller bare klynk, og hvem der i så fald er skyld i det. Man kan hurtigt få et indtryk af, at 'mental load' er et relativt nyt emne, men dykker vi ned i feministiske traditioner inden for sociologi, psykologi og litteraturvidenskab, kan vi se, at begrebet er blevet diskuteret i årevis. Og vi får også et unikt indblik i, hvilke konkrete usynlige arbejdsopgaver der er på spil. Det beskriver jeg i en nyligt udgivet bog, hvor jeg blandt andet fokuserer på skønlitterære tekster, hvor kvinder beskriver deres liv som mødre og familiekaptajner. I skønlitteratur om moderskab kan vi nemlig finde et sprog for det hårde og ubetalte mor-arbejde, og derfor er den en vigtig arena, hvis vi gerne vil blive klogere på usynligt arbejde kendt som 'the mental load', og hvordan vi kan gøre noget ved problemet. På samfundsplan er moderskabet en udfordret rolle, hvorom holdninger deler sig, og temperamenter blusser op. Forskning viser, at kvinder fortsat tager sig af størstedelen af det reproduktive (pasning og pleje af børn og ældre) og praktiske arbejde i hjemmene, såsom rengøring. Det er et faktum, der står fast på trods af årtiers kvindekamp og store sociale og kulturelle forandringer i slutningen af det tyvende århundrede. Hvorfor, kan man spørge sig selv? Det er det store og svære spørgsmål, der bliver ved med at vække debat og uenighed i både akademiske og politiske samtaler. Er kvinder simpelthen mere tilbøjelige til, måske endda biologisk drevne, til at tage sig af børn og hjem? Det er den ene konservative fløjs påstand. Eller udfører kvinder størstedelen af omsorgsarbejdet, fordi patriarkatet finder det belejligt at dumpe det hos dem, sådan som de venstreorienterede argumenterer for? Forældreskab, og specifikt moderskab, giver kort sagt anledning til diskussioner, der aldrig mangler hverken damp eller ivrige debattører. På grund af sin højspændthed er det et felt, hvor der er nok at tage fat på, hvis man vil kigge på forholdet mellem køn, anerkendelse og usynligt arbejde. Historisk set er feminismens forhold til moderskabet præget af en vis ambivalens. Kvindebevægelsen i 1960'erne og 1970'erne problematiserede kvinders dobbeltarbejde; dét, at vi både udfører betalt arbejde, og så har en ekstra vagt i hjemmet. 'The second shift' (den anden vagt) blev først formuleret af sociologen Arlie Hochschild i hendes bog fra 1989, og i kvindebevægelserne blev der sat kræfter ind på at omorganisere eller helt undergrave familien, ægteskabet og børneopdragelsen, fordi det stod i vejen for kvindelig frigørelse. Psykoanalytiker Juliet Mitchell og forfatter Betty Friedan gjorde familien til syndebuk, i den forstand at de mente, familien hindrede kvinders kreative og betalte udfoldelser. Andre var mere radikale, og tænkere som Shulamith Firestone udgav blandt andet 'The Dialectic of Sex: The Case for Feminist Revolution' i 1970. Her argumenterede Firestone for, at reproduktion burde udliciteres til maskiner med henblik på helt at fjerne byrden fra kvinder. Forfatteren Germaine Greer gik også langt, da hun stemplede kernefamilien som indbegrebet at kvindeundertrykkelse og postulerede, at en husmors arbejde er aldeles resultatløst og formålsløst. Kvindens rolle i hjemmet og den byrde, hun påtager sig i relation til reproduktivt arbejde, er således langtfra en ny debat, men derimod en diskussion, der har stået på i årevis. I skønlitteraturen er der også skrevet meget om kvinders rolle som primære omsorgsgivere. I en dansk sammenhæng kan man for eksem...
    Voir plus Voir moins
    9 min
  • Over 30 gamle egyptiske grave fundet i bjergside

    Over 30 gamle egyptiske grave fundet i bjergside
    Jul 2 2024
    Forskere har i Egypten fundet over 30 gravkamre hugget ind i en bjergside. Det skriver Live Science. Gravene, der blev fundet i den forhistoriske by Aswan, som ligger ud til Nilen, dateres til senest at stamme fra det gamle Egyptens græsk-romerske periode. Blandt gravene er også, hvad der formodes at være familiegrave, hvor mumificerede børn og forældre er begravet sammen. Derudover har forskerne også fundet efterladenskaber af vaser, amforaer, forskellige dekorationer samt artefakter, såsom et egyptisk bord til ofringer. Og fundene siger meget om, hvordan Aswan var for over 2.000 år siden. "Det var et rigt og vigtigt sted," siger Patrizia Piacentini, der forsker i forhistorisk kultur i Mellemøsten og Afrika ved University of Milan. "Alle de mennesker, som ønskede at handle mellem Nordafrika og det subtropiske Afrika. For dem var det (Aswan, red.) stedet," uddyber hun. Ifølge Live Science tilhørte mellem 30 og 40 procent af gravene børn helt ned til to år samt nyfødte, hvoraf flere lå begravet med deres forældre. Det får Piacentini til at tro, at familierne formentligt har været ramt af en dødelig infektion, der slog hele familier ihjel. Blodmangel og infektioner var nemlig en af de største dræbere dengang. Medicinske undersøgelser viste også, at flere af mumierne var døde med smitsomme sygdomme, såsom tuberkulose.
    Voir plus Voir moins
    1 min
  • Hvordan reagerer kroppen på sult?

    Hvordan reagerer kroppen på sult?
    Jul 2 2024
    Verden over, særligt i krigs- og konfliktområder som Gaza og Sydsudan, er der børn, kvinder og mænd, der får alt for lidt mad. Men hvad sker der egentlig på den korte og lange bane med kroppen ved langvarig faste eller hungersnød? Hvad er langtidseffekterne for børn, hvis mødre ikke får nok mad under graviditeten? Det ved vi faktisk en hel del om. Vores viden stammer især fra forskning baseret på historiske begivenheder med sultkatastrofer og hungersnød, eksempelvis Anden Verdenskrig. Men sultestrejker og kontrollerede forsøg har også gjort os klogere på, hvordan vi mennesker reagerer på mangel på mad. Jeg forsker i de cellulære og molekylære processer, der styrer, hvordan kroppen optager, lagrer og bruger energi. Før jeg dykker ned i, hvad forskningen viser om hungersnød, skal vi forstå, hvordan kroppen håndterer mangel på mad på den korte og på den lange bane. Kroppen har heldigvis energidepoter, som vi kan tære på, hvis der ikke er nok mad til rådighed. I hovedparten af menneskets historie har mad været en mangelvare, så de depoter har været helt essentielle for vores overlevelse. Konkret oplagrer vores krop energi til senere brug i forskellige lagre: Fedt: Der er et langtidslager af fedt i depoter i underhuden, især omkring numse, lår og mave, omkring tarmene samt, ved overvægt, i leveren og andre væv. Stivelse og protein: Vi har et mindre lager af stivelse i lever og skeletmusklerne, og kroppen kan også nedbryde musklernes protein og bruge det til energi. Ved kortvarigt stop for indtag af mad - det vil sige fra nogle timer til få dage - nedbryder kroppen først sine stivelsesdepoter i lever og skeletmuskler og laver det om til sukker. Men når stivelsen er brugt op, går kroppen over til at nedbryde og forbrænde fedt (triglycerider) fra langtidslageret. De fleste væv fungerer godt med at bruge fedtmolekyler (fedtsyrer) til at dække energibehovet, men hjernen vil helst forbrænde sukker. Derfor begynder kroppen at producere sukker ud fra glycerol (fra fedtnedbrydning) og aminosyrer (fra protein-nedbrydning), så hjernen kan blive ved med at fungere. Det foregår mestendels i leveren. Hjernens nerveceller kan dog omstille sig til at bruge ketonstoffer, som leveren og til dels nyrerne kan danne fra fedtsyrerne. Det har den fordel, at man ved langvarigt stop for indtag af mad 'sparer' på musklerne, så de i så lang tid som muligt ikke nedbrydes. I figuren herunder kan du se, hvordan energidepoter i lever, muskler og fedtvæv forsyner resten af kroppen med næringsstoffer under faste (til højre) samt processen med glukose og ketoner. Under mangel på mad omstilles en række hormonsystemer, så både stofskiftet og fertiliteten nedsættes. Det langvarige stressrespons aktiveres, og immunforsvaret bliver mindre aktivt. Vi bliver med andre ord mere modtagelige overfor infektioner med bakterier og virus, som vores immunsystem normalt let ville kunne slå ned. Det lyder jo umiddelbart som et uønsket respons, men alle disse omstillinger af kroppens stofskifte handler om at bruge mindre energi. Den energi, som er til rådighed, reserveres til livsnødvendige processer - eksempelvis i hjernen til at planlægge, hvordan der kan skaffes føde og i musklerne til at skaffe føden. Alle disse tiltag betyder, at ved fuldstændig stop for indtag af mad kan er voksent menneske (75 kg) begrænse vægttabet til cirka 300-400 gram om dagen. Efter omkring 50 dage, er vægttabet i omegnen af 20 kg for et normalvægtigt voksent menneske, svarende til omtrent 25 procent af kropsvægten. Det kan man komme sig over, hvis man begynder at spise igen. I historisk tid har det været normalen, at mange levede på sultegrænsen i senvinteren og det første forår, hvor forrådet slap op. Får man ikke mad i over 60 dage, vil man typisk være døden nær, hvis man startede fra en normal vægt (75 kg). IRA (Irish Republican Army)-medlemmet Bobby Sands, som sultestrejkede i 1981 i Maze-fængslet ved Belfast, overlevede 66 dage uden mad, før han døde af sult. I øvrigt var der 23 IRA-fanger i sta...
    Voir plus Voir moins
    10 min