Épisodes

  • Er der nordlys på andre planeter?

    Er der nordlys på andre planeter?
    Feb 22 2025
    Når man ser nordlys på himlen, kan man let komme til at tænke på, om vi er de eneste, som kan se dette lysshow på himlen.
    Fænomenet nordlys er næsten helt sikkert noget, man kan se på utallige planeter - både i Mælkevejen og i andre galakser.
    Så hvis der findes liv andre steder, kan man godt forestille sig andre intelligensvæsener, der måske slet ikke ligner os mennesker, se på himlen og stille sig det samme spørgsmål, som vi gør; er vi de eneste, som kan gå ud en mørk nat og beundre naturens tæpper af lys?
    For at kunne svare på dette spørgsmål vil vi først se på, hvad der skal til for at skabe nordlys, eller måske mere korrekt polarlys.
    Naturen har en ganske simpel opskrift på at skabe polarlys, der kun kræver to ting:
    En stjerne der udsender en konstant 'stjernevind' af elektrisk ladede partikler
    En planet med et magnetfelt og en atmosfære
    Derefter går resten af sig selv. Når de elektrisk ladede partikler når frem til planetens magnetfelt, bliver de afbøjet ned mod atmosfæren, og når de rammer molekylerne, opstår polarlys.
    De fleste stjerner udsender en konstant stjernevind.
    Stjerner, der er mindre end Solen, udsender endda en stærkere vind end Solen, og det kan skabe problemer for planeter uden et magnetfelt, der kan afbøje stjernevinden. For hvis en meget stærk stjernevind rammer direkte ned i en planets atmosfære, kan den ligefrem erodere atmosfæren bort.
    Vi kender fænomenet fra vores eget solsystem: Mars mangler et stærkt magnetfelt, og det betyder, at solvinden over milliarder af år har kunnet erodere det meste af atmosfæren væk, så den nuværende atmosfære er yderst tynd.
    Det eneste magnetfelt, Mars har i dag, stammer nemlig fra nogle magnetiske områder rundt om på Mars, som måske er de sidste rester af et stærkere magnetfelt, der nu er forsvundet.
    Solvindens partikler rammer især Mars-atmosfæren over disse magnetiske områder, og her kan der så skabes et meget svagt lys - dog mest i det ultraviolette område, selv om der også kommer lidt rødt og grønt lys fra den smule ilt, der er i atmosfæren. Til gengæld kan dette lys ses over det meste af Mars og ikke bare i polarområderne som her på Jorden, så man kan ikke tale om polarlys.
    Den anden del af opskriften på at skabe nordlys - nemlig at have en planet med både magnetfelt og atmosfære - er, som vi skal se, lidt mere tvivlsom. I hvert fald hvis vi taler om planeter, der ligner Jorden.
    Solsystemet deles normalt i to dele, nemlig de indre og de ydre planeter. De indre planeter er Merkur, Venus, Jorden og Mars. Fælles for disse planeter er, at de er forholdsvis små og opbygget af metal og klippe.
    Når vi taler om polarlys, er det vigtigt at bemærke, at kun én af disse fire planeter har et stærkt magnetfelt, nemlig Jorden. Det har man længe søgt en forklaring på, og den teori, man i dag nok anser for den mest sandsynlige, er, at vi kan takke Månen for Jordens magnetfelt.
    Vi ved, at Jordens magnetfelt skyldes bevægelse af flydende jern i Jordens ydre kerne. Naturligvis er Jorden blevet afkølet, siden den blev dannet for 4,6 milliarder år siden. Selv om det er længe siden, så har Jordens kerne nu en temperatur på omkring 3800o, hvilket er nok til, at den ydre kerne er flydende.
    At opretholde en så høj temperatur kræver energi, som blandt andet kan komme fra, at den indre kerne gradvist størkner til fast jern.
    Men hvis det var den eneste energikilde, ville det kræve, at Jordens kerne over de sidste 4,3 milliarder år var afkølet fra 6800o til de nuværende 3800o. Hvis Jorden oprindeligt havde været så varm, så må planeten være helt smeltet, og det er der intet, som tyder på.
    Det er derfor nødvendigt at finde en anden energikilde til at holde Jordens kerne så varm, at magnetfeltet kan opretholdes.
    Denne ekstra energi kan netop være Månens påvirkning af Jorden, for den skaber nogle tidevandseffekter, også dybt nede i Jorden, som i sidste ende fører til en opvarmning af Jordens indre.
    Den effekt, der afsættes af Månen på denne måde, er 3.700 milliarder watt, hvor de over 1000 millia...
    Voir plus Voir moins
    11 min
  • Forstå balladen bag Tysklands indviklede valgsystem

    Forstå balladen bag Tysklands indviklede valgsystem
    Feb 22 2025
    Valget i Tyskland i 2025 er helt særligt af mange forskellige årsager.
    Højrefløjen bliver mere populær, men holdes stadig uden for demokratisk indflydelse. Elon Musk har blandet sig i valget. Og den tyske økonomi er i krise.
    Men valget er mindst lige specielt, fordi det kan være et endegyldigt farvel til titlen som verdens største demokratisk valgte nationale parlament. En titel, som den tyske forbundsdag bærer med sine 736 politikere.
    Så mange politikere kommer der med garanti ikke ind denne gang. Efter valget må der nemlig allerhøjst være 630 politikere i Forbundsdagen.
    Regeringen lavede i 2023 et indgreb i valgsystemet, da de tyske politikere frygtede en udsigt til et parlament, som kunne vokse helt op til 900 politikere. Indgrebet møder dog stor kritik fra yderfløjene. De er bange for at miste deres stemmer og kalder det udemokratisk.
    "Kritikerne frygter, at elementet af direkte repræsentation bliver mindre," siger Peter Nedergaard, der er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
    Men inden striden om valgsystemet skal du have et overblik over det valgsystem, der kan give selv en erfaren valgforsker panderynker.
    Vi starter ved begyndelsen af det tyske valgsystem, som blev udviklet efter Anden Verdenskrig. Her valgte man at kombinere to valgsystemer, forklarer Peter Nedergaard.
    Det ene kender vi i dag fra USA og Storbritannien. Man stemmer på en kandidat i en valgkreds, som får et mandat til at komme i parlamentet.
    Det andet system hedder proportionalitetssystemet. Man stemmer på et parti i den delstat, man bor i. Stemmerne tælles op, og mandater fordeles rundt til partierne i delstaten. Det lyder indviklet, men det er faktisk samme system, vi har i Danmark til folketingsvalg.
    Noget ret specielt for det tyske valgsystem er derfor, at de har to stemmer til forbundsvalget. I princippet gælder begge stemmer lige meget.
    1. Første stemme er på en kandidat.
    Kandidaten er en politiker i den valgkreds, man bor i. Der er i alt 299 valgkredse, og der gives derfor 299 mandater til Forbundsdagen igennem første stemme.
    1. Anden stemme er på et parti.
    Det er ikke lige så åbenlyst, hvilken politiker der kommer i Forbundsdagen på denne stemme. Det afhænger af partilisten. Her har der traditionelt været 299 mandater at vinde, men i år er der 331.
    Det tyske valgsystem tillader derfor også, at man kan stemme på to forskellige partier.
    Her er en kort opsummering af valgsystemet, som det har set ud indtil nu:
    Det kunne være, at man stemmer på det socialdemokratiske parti SPD som parti. Men i ens valgkreds er man vild med en politiker fra kristendemokraternes parti CDU.
    "Det kan man for eksempel bruge strategisk. Hvis et muligt koalitionsparti ligger tæt på spærregrænsen, kan man stemme på sit eget parti og det parti, for at det ikke ryger ud," siger Peter Nedergaard.
    Hvis man kigger på en liste over, hvor mange politikere der er i Forbundsdagen efter hvert valg, har antallet ligget stabilt i mange år.
    Men der sker noget drastisk fra valget i 2013.
    Problemet er, at regeringen i 2011 indførte et system, hvor der kunne afgives såkaldte udligningsmandater (se grafikken ovenfor). For at forstå dem skal man først forstå tillægsmandater, der har eksisteret lige siden 1949.
    For hvis et parti vinder flere valgkredse og dermed flere mandater med deres første stemme, end de er berettiget ifølge anden stemme, har de et tillæg af mandater. Med andre ord: De har flere, end de faktisk burde.
    Derfor har der aldrig bare været 598 politikere i det tyske parlament, som traditionelt er mindsteantallet af mandater på valg.
    Et eksempel er partiet CSU. Partiet er søsterparti til CDU og holder til i den sydtyske delstat Bayern.
    CSU vandt i 2021 46 valgkredse - næsten udelukkende i Bayern. Men de fik kun 5,2 procent af stemmerne nationalt i anden 'parti'-stemmer, hvilket kun burde give 35 mandater. Partiet fik altså 11 såkaldte tillægsmandater.
    Og hold nu fast:
    I alt blev der uddelt 34 tillægsmandater i 2021. Hvis man bare ...
    Voir plus Voir moins
    8 min
  • Hvorfor faldt Romerriget?

    Hvorfor faldt Romerriget?
    Feb 21 2025
    Europa, Nordafrika og Asien.
    Så mange kontinenter strakte Romerriget sig over, da det var på sit højeste.
    Romerriget var altså et af de største imperier i verdenshistorien. Og selvom det har været et afsluttet kapitel i mange år, lever det stadig videre i dag: i film, bøger, TV-serier, spil, turistattraktioner og ifølge TikTok åbenbart også i de fleste mænds tanker dagligt.
    Men hvis Romerriget var så stort og mægtigt, hvorfor forsvandt det så? Og hvornår faldt imperiet egentlig?
    Det kan du blive klogere på i denne Videnskab.dk-video, hvor du kommer med på en rejse tilbage i tiden til store kejsere, plyndringer og en romersk administration, der kunne sammenlignes med en børnehave, hvor pædagogerne er taget hjem.
    Romerriget hører til i historiebøgerne. Det er et kendt faktum.
    Men hvornår Romerriget ophørte er historikere faktisk decideret uenige om.
    Det gør det ikke nemmere, at mange var glade for at kalde sig selv for romerske kejsere tilbage i tiden.
    Det gjaldt blandt andet sultanerne i Det Osmanniske Rige, der havde overtaget Det Byzantinske Rige, som var romersk, og derved mente de altså, at de på den måde havde 'arvet' retten til at fortsætte Romerriget.
    Samtidig mente tsarerne i Det Russiske Imperium, at Moskva var det tredje Rom, efter at byzantinernes hovedstad, Konstantinopel, faldt til Osmannerne.
    Ivan 3. af Rusland havde nemlig giftet sig med en niece til den sidste byzantinske kejser. Derfor proklamerede han altså, at det var dem, som var fortsættelsen af Romerriget.
    Og hvis vi skal følge det argument helt til døren, så faldt Romerriget først i 1917 under den russiske revolution.
    Men diverse kejsere, der kaldte sig selv for romerske, til side: Hvordan gik Romerriget fra at være så stort og mægtigt til i dag at være en del af Europas fjerne fortid?
    Det kan du høre mere om i denne video, som du finder i toppen af artiklen.
    De forskere og fagfolk, hvis hjerner vi har plukket til videoen, er:
    Jesper Majbom Madsen, pd.d, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet
    Peter Fibiger Bang, professor, Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin, Københavns Universitet
    Vil du se flere Videnskab.dk-videoer? Så følg Videnskab.dk på YouTube, hvor vi løbende udgiver videoer om videnskaben i din verden.
    Voir plus Voir moins
    2 min
  • Forstå konflikten mellem Musk og Mogensen - og hvorfor påstanden om "efterladte" astronauter er falsk

    Forstå konflikten mellem Musk og Mogensen - og hvorfor påstanden om "efterladte" astronauter er falsk
    Feb 21 2025
    Som omtalt på Videnskab.dk torsdag er Andreas Mogensen blevet kaldt for "idiot" og "fuldstændig retarderet" af Elon Musk.
    Det skyldes, at Andreas Mogensen har skrevet på X, at det er "en løgn", at de to astronauter Sunni Williams og Butch Wilmore er blevet "efterladt" i rummet "af politiske årsager", som Elon Musk ellers har hævdet i et interview på Fox News - og hvor Biden fik skylden.
    Vi vil i denne artikel fortælle, hvad der er sket, og hvorfor Elon Musks påstand om, at astronauterne er blevet efterladt, er totalt falsk.
    Historien begynder i juni 2024 med en ikke helt vellykket opsendelse af det nye rumskib Starliner, som er bygget af flyfirmaet Boeing - en konkurrent til Elon Musks SpaceX.
    Efter flere års forsinkelse blev Starliner opsendt 4. juni 2024 med de to astronauter Sunni Williams og Butch Wilmore ombord. Det var lige fra begyndelsen en problemfyldt flyvning, fordi der var udfordringer med flere af de små styreraketter.
    Men trods problemerne lykkedes det alligevel at koble Starliner til rumstationen til et planlagt ophold på 8-10 dage. NASA gik naturligvis i gang med at analysere problemet, som viste sig at være større end først antaget.
    De to astronauter fik hele tiden deres ophold forlænget, men NASA understregede, at man var parat til at sende dem hjem med Starliner, hvis der opstod en nødsituation.
    Med andre ord gjorde NASA det fra starten meget klart, at de to astronauter ikke var efterladt i rummet.
    Analyserne fortsatte, og til sidst traf NASA så en afgørelse. De problemer, som blev fundet, var så alvorlige, at man for en sikkerheds skyld ikke ville sende astronauterne hjem med Starliner. Starliner blev derfor sendt tilbage til Jorden 6. september, og den landede i øvrigt uden problemer.
    Men så havde man jo to astronauter på ISS uden returbillet. Det var et problem, NASA selv løste helt uden om Biden. De to astronauter blev nu 'ansat' som en del af besætningen på ISS, hvor de hurtigt kom til at deltage i det daglige arbejde - de var jo begge fuldt uddannede NASA-astronauter.
    Det næste, der skete, var at NASA så på den kommende Crew 9-mission, som skulle opsendes med Dragon-rumskibet fra SpaceX.
    Her var der allerede udvalgt fire astronauter, men man valgte kun at opsende to astronauter for så at få plads til Williams og Wilmore, når Crew 9 skulle hjem igen.
    Så hvis vi endelig skal tale om efterladte astronauter, så er det de to, som blev tilbage på Jorden, og som stadig venter på at kunne komme ud i rummet. Vi synes næsten, at de skal nævnes: Zena Cardman og Stephanie Wilson.
    Der er en politisk begrundelse for, at det var netop disse to, som skulle blive hjemme, og den har noget at gøre med Rusland, hvor det er nødvendigt at opretholde et samarbejde.
    ISS har en russisk og en amerikansk del, og logisk nok er det russerne, der har ansvaret for det tekniske udstyr på den russiske del, ligesom amerikanerne har det for deres del af rumstationen. Derfor er det vigtigt, at der altid er mindst én russer og én amerikaner på ISS.
    Hvis nu der skete noget, så enten et russisk Soyuz-rumskib eller et Dragon-rumskib måtte vende uventet hurtigt hjem, så kunne man komme i den situation, at man ikke rettidigt kunne få en russer eller amerikaner op.
    Derfor er der en aftale om, at NASA opsender russiske kosmonauter, og den russiske pendant Roskosmos opsender NASA-astronauter. Det var denne aftale, NASA holdt, så de to, der blev opsendt, var amerikaneren Nick Hague og russeren Aleksandr Gorbunov.
    Crew 9 blev så opsendt 28. september, og formelt blev Williams og Wilmore nu en del af Crew 9, og de rejser så hjem sammen med Hague og Gorbunov engang i løbet af marts.
    Og her gik det stille og fredeligt - lige til Trump 28. januar 2025 kom med dette indslag på Truth Social:
    "Jeg har lige bedt Elon Musk og SpaceX om at 'hente' de 2 modige astronauter, som nærmest er blevet forladt i rummet af Biden-administration. De har ventet i mange måneder på Den Internationale Rumstation. Elon er snart på vej. Forhåbentlig vil alt være sikkert. H...
    Voir plus Voir moins
    7 min
  • Sådan får du din hunds opmærksomhed, forklarer ny forskning

    Sådan får du din hunds opmærksomhed, forklarer ny forskning
    Feb 21 2025
    Har du problemer med at få Fido til at hente weekendens papiravis i entreen?
    Så har østrigske forskere fundet en løsning, skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences.
    Hunde reagerer nemlig både på genstande, som deres ejer peger eller stirrer på.
    Men "kombineret fungerer det bedst", som den ledende forsker på studiet, Christoph Voelter fra University of Veterinary Medicine Vienna, siger til AFP.
    Så hvis du skal have hunden til at hente avisen, kan du med fordel både pege og kigge på avisen, for at Fido bliver opmærksom på den.
    Forskerne fandt ud af dette ved at iføre 20 hunde med særlige 'eye tracking'-briller, som registrerede, hvor hundenes øjne fokuserede.
    Efterfølgende gennemgik de en række forsøg, hvor en forsker skiftesvis pegede og kiggede på hunden og et objekt - en skål med godbidder i.
    Og resultatet blev altså, at hunde reagerede bedst, når forskeren både kiggede og pegede på objektet, som de vil have hunden til at rette sin opmærksomhed på.
    Næste skridt for videnskabsmændene er at finde ud af, om hundene også er bedre til at lære og huske, når de bliver adresseret til det.
    Voir plus Voir moins
    1 min
  • Elon Musk: Luk Den Internationale Rumstation hurtigst muligt

    Elon Musk: Luk Den Internationale Rumstation hurtigst muligt
    Feb 21 2025
    Det er vist umuligt for verdens rigeste mand, Elon Musk, at sidde på sine hænder i blot fem minutter.
    Således gik der ganske kort tid, fra Musk kaldte den danske astronaut Andreas Mogensen for "fuldstændig retarderet", til han igen kom på banen med en opsigtsvækkende udtalelse, denne gang i forhold til Den Internationale Rumstation, ISS.
    Står det til Musk, så skal den nemlig pensioneres hurtigst muligt.
    "Det er på tide, at vi begynder på forberedelserne til at tage Den Internationale Rumstation ud af kredsløb. Den har tjent sit formål. Der er kun ganske lidt fortsat nytte. Lad os tage til Mars," skriver Elon Musk på X.
    Som det ser ud for indeværende er planen, at ISS tages ud af drift i 2030 - det er ovenikøbet Musks firma SpaceX, der har kontrakten på at destruere den.
    Præsenteret for disse fakta svarede Musk kort efter i endnu et opslag på X:
    "Beslutningen er op til præsidenten, men min anbefaling er, at vi gør det så snart som muligt. Jeg anbefaler to år fra nu," uddybede Musk, der har et tæt forhold til USA's præsient, Donald Trump.
    NASA har reageret ved at sende en udtalelse til blandt andre Space.com.
    "NASA's nuværende missionsplaner indebærer at bruge Den Internationale Rumstation og fremtidige kommercielle rumstationer i lavt kredsløb om Jorden til at udføre banebrydende forskning samt som en træningsplads for bemandede missioner til Månen og Mars. Vi ser frem til at høre mere om Trump-administrationens planer for vores bureau og fortsatte altruistiske udforskning."
    Den Internationale Rumstation er - som navnet antyder - opbygget siden 1998 igennem et internationalt samarbejde, som udover USA består af Rusland, Japan og Canada og 10 af ESA's europæiske medlemslande, herunder Danmark.
    Voir plus Voir moins
    2 min
  • Forsker: Tysk sikkerhedspolitik sejler op til valget

    Forsker: Tysk sikkerhedspolitik sejler op til valget
    Feb 21 2025
    På søndag skal tyskerne stemme til deres parlament, Forbundsdagen. Dermed skal de også stemme om, hvem der skal have mandater nok til at stå i spidsen for den næste regering.
    Selvom der ikke er lagt op til en valggyser i klassisk forstand (den ene kandidat, Friedrich Merz, fører stort), så kan udfaldet måske alligevel få hårene til at rejse sig. Ikke kun hos tyskerne, men også hos os øvrige europæere.
    Valget falder nemlig på et tidspunkt, hvor sikkerhed er blevet det nok vigtigste emne i Europa - en følge af de signaler om svækkelse af NATO, der kommer fra USA's præsident og vicepræsident.
    Og Tyskland er en helt afgørende spiller på den europæiske sikkerhedspolitiske scene. Faktisk er der en forventning om, at Tyskland indtager en førende position i forhold til vores fælles sikkerhed på kontinentet.
    Men den tyske debat om sikkerhed er domineret af grupperinger, der trækker i hver sin retning, og det samme gælder de politiske partier op til valget i Tyskland.
    Derudover dominerer sikkerhed og forsvar ikke valgkampen i Tyskland - migration, økonomien, inflation og boligsituationen fylder mere blandt vælgerne.
    Det kan virke underordnet, hvad andre tyske partier end kristendemokraterne måtte mene om sikkerhedspolitik, nu da kristendemokraterne med Merz i spidsen formentligt løber med sejren. Men de kan ikke gennemføre deres politik uden støtte, og går det eksempelvis godt for fløjpartierne, kan de blokere for kristendemokraternes ønsker.
    Så hvad kan vi forvente af de tyske politikere? Hvem vil spænde ben for hvem?
    Det vil jeg gennemgå i denne artikel. Først kan du i boksen nedenfor læse de mest basale fakta om det tyske valg.
    Lavpraktisk er hverken Tyskland eller Danmark i stand til at forsvare sig mod et klassisk angreb. Især tyskerne har siden murens fald droslet forsvarsbudgettet betydeligt ned for at bruge pengene til andre sociale eller økonomiske tiltag.
    Mentalt er befolkningen udfordret på flere fronter - nogle (ikke kun på yderfløjene) mener stadig, at Tyskland ikke bør deltage i et nyt våbenkapløb i Europa og er i et vist omfang indstillet på at genoptage samarbejdet med Rusland.
    Takket været et særligt støtteprogram på 100 milliarder Euro, lever Tyskland på nuværende tidspunkt op til NATOs mål om at bruge 2 procent af BNP på militæret.
    Men den tyske hær kæmper fortsat med meget grundlæggende udfordringer, såsom dårlige vilkår for soldater, utilstrækkeligt eller forældet udstyr samt nyere våbensystemer, der ikke virker.
    Tysklands samlede militær (Bundeswehr) fik under Tysklands genoprustning i efterkrigstiden afvasket blamagen efter det Tredje Riges nazistiske militære styrker (Wehrmacht), og trods en stigende opbakning fra befolkningen lider det stadig under et dårligt omdømme.
    Nogle nazi-skandaler i egne rækker har ikke bidraget positivt til militærets ry, men i stedet fremstår militæret utiltrækkende for tyskere med indvandringsbaggrund.
    Hvordan ser så Tysklands såkaldte 'strategiske kultur', altså deres grundlæggende indstilling til sikkerheds- og forsvarspolitik, ud i 2025?
    For at svare på det må vi lige have årtierne forinden med.
    Tyskland har siden Anden Verdenskrig været præget af en stærk tilslutning til både europæisk integration og det transatlantiske forhold til USA.
    Det tidligere Vesttysklands strategiske kultur tog afsæt i efterkrigstidsdogmer som 'ikke mere krig' og 'ikke mere alene'.
    I det forenede Tyskland efter murens fald blev ovenstående udvidet med mantraet 'fred er naturlig, og krig er en afvigelse'. Denne tilføjelse er en klar ændring, både i forhold til de vesttyske dogmer, men også fra Prøjsen og DDR, hvor indstillingen til sikkerhed og forsvar var præget af at være forberedt til krig.
    Under Donald Trumps første embedsperiode blev Tysklands tilslutning til Europas tætte samarbejde med USA dog stærkt udfordret, og nu nærmer vi os så Tysklands strategiske kultur i dag.
    For hvad siger partierne i deres valgprogrammer om sikkerhed og forsvar?
    Hvis man antager, at strategisk kultur afspejles i sikker...
    Voir plus Voir moins
    11 min
  • Chilensk ørkenby kan 'høste' vand ud af den blå luft. Kan det blive et våben mod verdens vandkrise?

    Chilensk ørkenby kan 'høste' vand ud af den blå luft. Kan det blive et våben mod verdens vandkrise?
    Feb 21 2025
    Der er flere imponerende udsigter fra den chilenske by Alto Hospicio.
    På den ene side kan du se ned på havnebyen Iquique, der grænser op til middelhavskysten. På den anden side strækker Atacamaørkenen - den tørreste, ikke-polare ørken i verden - sig med Andesbjergene fjernt i baggrunden.
    Men uanset i hvilken retning Alto Hospicios cirka 110.000 indbyggere spejder, er der noget, der stort set altid mangler i udsigten: en mørk, regnfuld sky.
    I Atacamaområdet falder nemlig kun cirka 1 millimeter nedbør om året . Det betyder, at de ofte meget fattige indbyggere har begrænset adgang til drikkevand.
    Det håber den chilenske forsker Virginia Camper Gamberini at lave om på med en simpel teknologisk løsning: tågefangere.
    For ifølge hendes seneste forskning er der potentiale for at hive anseelige mængder vand ud af tågen, der bevæger sig fra Andesbjergene og over ørkenen - en såkaldt 'tågehøst'.
    "Med praktiske forsøg og modeller har vi vist, at det er teoretisk muligt at samle op til fem liter vand per kvadratmeter net på tågefangeren om dagen," siger hun til Videnskab.dk over en videoforbindelse fra sit kontor i Chile.
    "Det løser ikke alle udfordringer med rent vand. Men det er en start. Og vi har mere forskning på vej, der kan ruste myndighederne til at tage det i brug."
    Mens de lokale forskere ser muligheder i teknologien, er der dog langt større og mere lavthængende frugter at høste, hvis man vil løse problemerne med vandmangel globalt, påpeger dansk professor.
    Det er ikke kun den knastørre chilenske ørken, der udgør et problem for Alto Hospicios vandforsyning.
    "Byen er 'vokset' ud af Iquique som et slumkvarter, hvor der mange steder mangler infrastruktur," fortæller Virginia Camper Gamberini, der er lektor ved Universidad Mayor i Chile.
    "Der er ingen grønne pladser, og mange må ud og hente vand, der bliver kørt ind med lastbiler. Der er problemer med kriminalitet og sygdom."
    Det estimeres, at 10.000 af byens indbyggere bor i områder uden adgang til vand i huset.
    Og meget af det vand, området får tilført fra forskellige kilder, går til områdets industri - især minedrift, som er en vigtig del af Chiles økonomi.
    Derfor satte Virginia Carter Gamberini og hendes kolleger fra Chile og Belgien sig for at undersøge, om man kunne gøre brug af en ekstra, vedvarende vandkilde: tågen, der svæver over det tørre, hævede land.
    "Teknikken er ikke ny. Den er blevet testet i små landsbyer og til enkelte husstande. Men det er nyt, at vi ser på potentialet i stor skala, der kan forsyne større byer," forklarer hun.
    Ved hjælp af praktiske forsøg med at sætte tågefangere op i mindre skala og udvikle computermodeller, der indsamler vejrdata, har de i et nyt studie regnet på potentialet for at forsyne Alto Hospicio med vand.
    Og ifølge dem vil man i teorien kunne forsyne byen med 300.000 liter vand ugentligt - nok til at udfylde dens drikkevandsbehov - hvis man opstiller tågefangere med i alt 17.000 kvadratmeter net i de højtliggende områder uden for byen.
    Det er dog et teoretisk eksempel, og det vil - uanset hvor mange kvadratmeter man sætter op - kræve både omfattende rørlægning ned til byen, vandtanke og vedligehold.
    "Vi tror ikke på, at det her kan løse alle problemer med vandmangel. Men det kan forhåbentlig bidrage til vandforsyningen i flere lokalsamfund," siger Virginia Camper Gamberini.
    Jens Christian Refsgaard, professor emeritus ved Afdeling for Hydrologi ved GEUS, har viet store dele af sit arbejdsliv til at forske i vandforsyning og måder at komme den globale mangel på rent vand til livs.
    Og tågehøst er ikke noget, der har været - eller er - på hans radar, fortæller han.
    "Som case er det et interessant studie at læse, og det har da måske et lokalt potentiale, selvom det ikke er dokumenteret i praksis endnu," siger han til Videnskab.dk efter at have læst studiet.
    "Men Rom blev jo ikke bygget på en dag, så det kan da være, at det kan blive til mere end bare teori. Det kræver dog, at det er under de helt rigtige vindforhold, den rigtige højde og ...
    Voir plus Voir moins
    8 min