Der er flere imponerende udsigter fra den chilenske by Alto Hospicio.
På den ene side kan du se ned på havnebyen Iquique, der grænser op til middelhavskysten. På den anden side strækker Atacamaørkenen - den tørreste, ikke-polare ørken i verden - sig med Andesbjergene fjernt i baggrunden.
Men uanset i hvilken retning Alto Hospicios cirka 110.000 indbyggere spejder, er der noget, der stort set altid mangler i udsigten: en mørk, regnfuld sky.
I Atacamaområdet falder nemlig kun cirka 1 millimeter nedbør om året . Det betyder, at de ofte meget fattige indbyggere har begrænset adgang til drikkevand.
Det håber den chilenske forsker Virginia Camper Gamberini at lave om på med en simpel teknologisk løsning: tågefangere.
For ifølge hendes seneste forskning er der potentiale for at hive anseelige mængder vand ud af tågen, der bevæger sig fra Andesbjergene og over ørkenen - en såkaldt 'tågehøst'.
"Med praktiske forsøg og modeller har vi vist, at det er teoretisk muligt at samle op til fem liter vand per kvadratmeter net på tågefangeren om dagen," siger hun til Videnskab.dk over en videoforbindelse fra sit kontor i Chile.
"Det løser ikke alle udfordringer med rent vand. Men det er en start. Og vi har mere forskning på vej, der kan ruste myndighederne til at tage det i brug."
Mens de lokale forskere ser muligheder i teknologien, er der dog langt større og mere lavthængende frugter at høste, hvis man vil løse problemerne med vandmangel globalt, påpeger dansk professor.
Det er ikke kun den knastørre chilenske ørken, der udgør et problem for Alto Hospicios vandforsyning.
"Byen er 'vokset' ud af Iquique som et slumkvarter, hvor der mange steder mangler infrastruktur," fortæller Virginia Camper Gamberini, der er lektor ved Universidad Mayor i Chile.
"Der er ingen grønne pladser, og mange må ud og hente vand, der bliver kørt ind med lastbiler. Der er problemer med kriminalitet og sygdom."
Det estimeres, at 10.000 af byens indbyggere bor i områder uden adgang til vand i huset.
Og meget af det vand, området får tilført fra forskellige kilder, går til områdets industri - især minedrift, som er en vigtig del af Chiles økonomi.
Derfor satte Virginia Carter Gamberini og hendes kolleger fra Chile og Belgien sig for at undersøge, om man kunne gøre brug af en ekstra, vedvarende vandkilde: tågen, der svæver over det tørre, hævede land.
"Teknikken er ikke ny. Den er blevet testet i små landsbyer og til enkelte husstande. Men det er nyt, at vi ser på potentialet i stor skala, der kan forsyne større byer," forklarer hun.
Ved hjælp af praktiske forsøg med at sætte tågefangere op i mindre skala og udvikle computermodeller, der indsamler vejrdata, har de i et nyt studie regnet på potentialet for at forsyne Alto Hospicio med vand.
Og ifølge dem vil man i teorien kunne forsyne byen med 300.000 liter vand ugentligt - nok til at udfylde dens drikkevandsbehov - hvis man opstiller tågefangere med i alt 17.000 kvadratmeter net i de højtliggende områder uden for byen.
Det er dog et teoretisk eksempel, og det vil - uanset hvor mange kvadratmeter man sætter op - kræve både omfattende rørlægning ned til byen, vandtanke og vedligehold.
"Vi tror ikke på, at det her kan løse alle problemer med vandmangel. Men det kan forhåbentlig bidrage til vandforsyningen i flere lokalsamfund," siger Virginia Camper Gamberini.
Jens Christian Refsgaard, professor emeritus ved Afdeling for Hydrologi ved GEUS, har viet store dele af sit arbejdsliv til at forske i vandforsyning og måder at komme den globale mangel på rent vand til livs.
Og tågehøst er ikke noget, der har været - eller er - på hans radar, fortæller han.
"Som case er det et interessant studie at læse, og det har da måske et lokalt potentiale, selvom det ikke er dokumenteret i praksis endnu," siger han til Videnskab.dk efter at have læst studiet.
"Men Rom blev jo ikke bygget på en dag, så det kan da være, at det kan blive til mere end bare teori. Det kræver dog, at det er under de helt rigtige vindforhold, den rigtige højde og ...
