• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • Written by: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Written by: Videnskab.dk
  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    Show more Show less
Episodes
  • Chilensk ørkenby kan 'høste' vand ud af den blå luft. Kan det blive et våben mod verdens vandkrise?
    Feb 21 2025
    Der er flere imponerende udsigter fra den chilenske by Alto Hospicio.
    På den ene side kan du se ned på havnebyen Iquique, der grænser op til middelhavskysten. På den anden side strækker Atacamaørkenen - den tørreste, ikke-polare ørken i verden - sig med Andesbjergene fjernt i baggrunden.
    Men uanset i hvilken retning Alto Hospicios cirka 110.000 indbyggere spejder, er der noget, der stort set altid mangler i udsigten: en mørk, regnfuld sky.
    I Atacamaområdet falder nemlig kun cirka 1 millimeter nedbør om året . Det betyder, at de ofte meget fattige indbyggere har begrænset adgang til drikkevand.
    Det håber den chilenske forsker Virginia Camper Gamberini at lave om på med en simpel teknologisk løsning: tågefangere.
    For ifølge hendes seneste forskning er der potentiale for at hive anseelige mængder vand ud af tågen, der bevæger sig fra Andesbjergene og over ørkenen - en såkaldt 'tågehøst'.
    "Med praktiske forsøg og modeller har vi vist, at det er teoretisk muligt at samle op til fem liter vand per kvadratmeter net på tågefangeren om dagen," siger hun til Videnskab.dk over en videoforbindelse fra sit kontor i Chile.
    "Det løser ikke alle udfordringer med rent vand. Men det er en start. Og vi har mere forskning på vej, der kan ruste myndighederne til at tage det i brug."
    Mens de lokale forskere ser muligheder i teknologien, er der dog langt større og mere lavthængende frugter at høste, hvis man vil løse problemerne med vandmangel globalt, påpeger dansk professor.
    Det er ikke kun den knastørre chilenske ørken, der udgør et problem for Alto Hospicios vandforsyning.
    "Byen er 'vokset' ud af Iquique som et slumkvarter, hvor der mange steder mangler infrastruktur," fortæller Virginia Camper Gamberini, der er lektor ved Universidad Mayor i Chile.
    "Der er ingen grønne pladser, og mange må ud og hente vand, der bliver kørt ind med lastbiler. Der er problemer med kriminalitet og sygdom."
    Det estimeres, at 10.000 af byens indbyggere bor i områder uden adgang til vand i huset.
    Og meget af det vand, området får tilført fra forskellige kilder, går til områdets industri - især minedrift, som er en vigtig del af Chiles økonomi.
    Derfor satte Virginia Carter Gamberini og hendes kolleger fra Chile og Belgien sig for at undersøge, om man kunne gøre brug af en ekstra, vedvarende vandkilde: tågen, der svæver over det tørre, hævede land.
    "Teknikken er ikke ny. Den er blevet testet i små landsbyer og til enkelte husstande. Men det er nyt, at vi ser på potentialet i stor skala, der kan forsyne større byer," forklarer hun.
    Ved hjælp af praktiske forsøg med at sætte tågefangere op i mindre skala og udvikle computermodeller, der indsamler vejrdata, har de i et nyt studie regnet på potentialet for at forsyne Alto Hospicio med vand.
    Og ifølge dem vil man i teorien kunne forsyne byen med 300.000 liter vand ugentligt - nok til at udfylde dens drikkevandsbehov - hvis man opstiller tågefangere med i alt 17.000 kvadratmeter net i de højtliggende områder uden for byen.
    Det er dog et teoretisk eksempel, og det vil - uanset hvor mange kvadratmeter man sætter op - kræve både omfattende rørlægning ned til byen, vandtanke og vedligehold.
    "Vi tror ikke på, at det her kan løse alle problemer med vandmangel. Men det kan forhåbentlig bidrage til vandforsyningen i flere lokalsamfund," siger Virginia Camper Gamberini.
    Jens Christian Refsgaard, professor emeritus ved Afdeling for Hydrologi ved GEUS, har viet store dele af sit arbejdsliv til at forske i vandforsyning og måder at komme den globale mangel på rent vand til livs.
    Og tågehøst er ikke noget, der har været - eller er - på hans radar, fortæller han.
    "Som case er det et interessant studie at læse, og det har da måske et lokalt potentiale, selvom det ikke er dokumenteret i praksis endnu," siger han til Videnskab.dk efter at have læst studiet.
    "Men Rom blev jo ikke bygget på en dag, så det kan da være, at det kan blive til mere end bare teori. Det kræver dog, at det er under de helt rigtige vindforhold, den rigtige højde og ...
    Show more Show less
    8 mins
  • Elon Musk kalder Andreas Mogensen "fuldstændig retarderet"
    Feb 20 2025
    I otte måneder har de to astronauter Suni Williams og Butch Wilmore været ombord på Den Internationale Rumstation (ISS) på en mission, der skulle have varet i lidt over en uges tid.
    For nylig udtalte SpaceX-direktør Elon Musk sig om sagen i et interview med Fox News, hvor han sagde, at de to astronauter blev "efterladt deroppe af politiske årsager, hvilket ikke er godt".
    Det har fået astronaut Andreas Mogensen til at anklage Elon Musk for at lyve, hvilket foranledigede Elon Musk til at kalde Andreas Mogensen for "fuldstændig retarderet" og "idiot" i et svar på X.
    I samme opslag hævder techmilliardæren at have tilbudt Biden-administrationen at få de to astronauter tilbage, som skulle have afslået tilbuddet.
    "Du ved lige så vel som jeg, at Butch og Suni vender tilbage med Crew-9, som har været planen siden sidste september. Selv nu sender du ikke et redningsskib op for at hente dem hjem. De vender tilbage på Dragon-rumkapslen, der har været på ISS siden september sidste år," har Andreas Mogensen svaret på Elon Musks parole.
    Det er ifølge NASA flere problemer med rumfartøjet Starliner, som gør, at de to astronauter først kan vende hjem i midten af marts i år.
    Både Elon Musk og USA's præsident Donald Trump har udtalt i et interview, at de to astronauter skulle have været efterladt i rummet af Biden-administrationen, hvilket Suni Williams og Butch Wilmore anfægter:
    "Vi føler os ikke forladte, vi sidder ikke fast, og vi føler os ikke strandede," siger Wilmore til CNN.
    Videnskab.dk forsøger at få en kommentar fra Andreas Mogensen.
    Show more Show less
    2 mins
  • Risikoen for, at asteroiden YR4 rammer Jorden, er nedjusteret - men hvad betyder det?
    Feb 20 2025
    Så er asteroiden YR4 igen kommet i pressens søgelys, fordi risikoen for, at den rammer Jorden i 2032, er blevet opjusteret
    Da vi første gang fortalte om asteroiden for mindre end tre uger siden, var den beregnede risiko 1,6 procent, men dette tal blev siden ændret til 3,1 procent. Det varede dog kun et par dage, og her 20. februar er risikoen igen nedjusteret til 1,5 procent.
    Disse tal vil fortløbende ændre sig, men de er høje nok til, at NASA og andre fortsat vil følge udviklingen.
    Alle beregninger af asteroidens bane er naturligvis baseret på observationer, og jo flere observationer vi har, jo bedre kan vi beregne banen.
    Det, vi kan måle, er asteroidens position på himlen, hvor den selv i de største teleskoper kun er en lille prik af lys, der langsomt flytter sig hen over himlen.
    Da ingen målinger er 100 procent nøjagtige, er det nødvendigt med mange observationer, helst fordelt over et længere tidsrum.
    Der er indtil 18. februar foretaget 370 observationer fordelt over 55 dage. Det er nok til, at man kan beregne en nogenlunde præcis bane:
    Banen er en ellipse mellem 127,5 og 380 millioner km fra Solen, hvilket svarer til, at den tættest på Solen er lidt inden for Jordens bane, og et godt stykke ude på den anden side af Marsbanen, når den er længst væk fra Solen.
    Men endnu er banen ikke bestemt præcis nok til, at vi med sikkerhed kan sige, om asteroiden vil ramme Jorden 22. december 2032.
    Det er ikke helt simpelt at beregne en så præcis bane, da YR4 ikke bare er påvirket af Solens tyngdekraft, men også af tyngdekraften fra Merkur, Venus, Jorden, Mars og Jupiter. Hver af disse planeter forstyrrer eller perturberer banen lidt - man kan sige, at YR4 slingrer lidt i sin bane om Solen.
    Det er i virkeligheden en meget stor opgave at beregne en præcis bane, når man skal tage hensyn til Solsystemets andre planeter.
    YR4 er nu på vej væk fra Jorden, og til april kommer den om bag ved Solen set her fra Jorden. Hvis vi ikke har fået beregnet en præcis bane inden da, må vi vente næsten frem til 2028, hvor den igen er så tæt på Jorden, at vi kan få nogle præcise målinger.
    Det er derfor muligt, at vi må leve med usikkerheden de næste fire år.
    Beregninger viser, at YR4 vil passere Jorden den 22. december 2032 i en afstand af 160.000 km, hvilket er lidt mindre end halvdelen af afstanden til Månen. Det lyder jo, som om der ingen fare er, men problemet er, at dette tal er så usikkert, at der altså er en sandsynlighed på 3,1 procent for at asteroiden rammer Jorden.
    I virkeligheden kan denne afstand variere med over 300.000 km fra den beregnede afstand på 160.000 km, som mere korrekt nok bør kaldes 'den mest sandsynlige afstand'.
    Det kan altså ikke udelukkes, at YR4 flyver forbi Jorden i en afstand, der svarer til Jordens afstand til Månen - men det kan altså heller ikke udelukkes, at YR4 vil ramme Jorden.
    Det, vi har brug for, er så mange og så gode observationer, at vi helt sikkert kan sige, at Jorden er uden for risiko, og det betyder, at usikkerheden på banen helst skal ned på 10.000 km.
    Det er derfor muligt, at risikovurderingen vil stige, så længe Jorden er i farezonen, for så pludselig at falde til 0, når Jorden er kommet pænt uden for denne zone - men det er også muligt, at risikoen fortsætter med at stige.
    Det problem vender vi tilbage til.
    Et af de store problemer er, at vi ikke præcist ved, hvor stor asteroiden er. Det eneste vi kan se, er en lille, svag prik af lys, og så er vi henvist til at gætte.
    Hvis asteroiden har en lys overflade, der tilbagekaster meget lys, så er den ret lille, måske med en diameter på bare 40 meter.
    Men hvis den har en meget mørk overflade, som mange asteroider har, så er diameteren på 90 meter med en tilsvarende større masse.
    Det er derfor vigtigt at kunne skønne over størrelsen af asteroiden, og den opgave har James Webb-teleskopet fået, især fordi Webb kan foretage infrarøde målinger. Sollyset opvarmer nemlig asteroiden, som derfor udsender infrarød varmestråling fra hele den solbelyste del af overfladen...
    Show more Show less
    8 mins

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average Customer Ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.