Forestil dig, at du bliver bidt af en slange. Det lykkes dig heldigvis at komme på hospitalet, hvor de har modgift. Men nu går det op for dig, at selvom hospitalet har en behandling, så er det ikke sikkert, at den vil virke. Dette er ikke et plot fra en gyserfilm, men et problem i den virkelige verden, som mange mennesker oplever, især i landdistrikter og tropiske områder. Slangebid er stadig et stort globalt sundhedsproblem, der rammer flere end 2,7 millioner mennesker årligt og fører til flere end 100.000 dødsfald, tre gange så mange amputationer og andre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Selvom der findes en del modgifte, er de ikke altid særlig effektive. De eksisterende modgifte kan også forårsage alvorlige bivirkninger, og de er desuden dyre at fremstille. Behovet for bedre behandling af dødbringende slangebid er derfor påtrængende. I vores forskergruppe har vi netop testet en ny teknologi til at producere modgift, som bruger bittesmå antistoffer fra kameler og lamaer. En af udfordringerne ved behandling af slangebid er slangegiftens kompleksitet. Det kan du læse mere om i denne Videnskab.dk-artikel skrevet af vores kolleger ved DTU. For eksempel er der markant forskel på giften hos de flere end 80 arter af en gruppe giftsnoge i Nord-, Mellem- og Sydamerika, som kaldes koralslanger. Hvis biddet ikke bliver behandlet, kan forgiftningen føre til, at åndedrættet svigter, og patienten dør. Kompleksiteten og variationen mellem forskellige slangegifte gør det meget vanskeligt at udvikle effektive behandlinger, fordi der ganske enkelt ikke eksisterer én modgift mod samtlige slangebid, heller ikke inden for den samme art. Heldigvis kan man fremstille modgift for specifikke grupper af slanger med lignende gifte. I vores nylige studie i Nature Communications præsenterer vi udviklingen af en 'oligoklonal' blanding af bittesmå antistoffer, der effektivt kan neutralisere gift fra mindst to nordamerikanske koralslanger, når de testes i mus. Dette fund lover godt for udviklingen af en ny slags modgift, der kan bruges til behandling af forskellige slangebid, og som kan fremstilles ved hjælp af moderne bioteknologiske processer i modsætning til traditionelle modgifte. Traditionelt bliver modgift produceret ved at immunisere heste eller får med slangegift, hvorefter de antistoffer, der dannes, bliver høstet. Disse antistoffer kan neutralisere giften. Denne type modgift har dog adskillige ulemper, blandt andet er der risiko for alvorlige allergiske reaktioner, begrænset effektivitet mod en række slangetoksiner, og der er høje omkostninger forbundet med at producere tilstrækkelige mængder. Derfor har forskere (inklusive os selv) rettet blikket mod rekombinant DNA-teknologi. Teknologien gør det muligt at tage gener, der koder for bittesmå antistoffer, såkaldte 'nanobodies'. Det er en helt særlig type af antistoffer, som kun findes i kameler og lamaer, og som kan produceres i en gæringsproces, der ligner den måde, man brygger øl. Nogle lignende små antistoffer findes også hos hajer, men hajer er upraktiske at arbejde med som bioteknolog. Nanobodies er ikke bare mere stabile og mindre end konventionelle antistoffer, de kan også konstrueres i laboratoriet til at gå målrettet mod specifikke toksiner. Fordi de er så små, og fordi de kan målrettes med stor præcision mod toksinerne, kan de potentielt bruges til at udvikle modgifte, der er mere effektive, billigere at producere og mindre tilbøjelige til at forårsage bivirkninger hos patienter sammenlignet med konventionelle modgifte fra dyr. Det er ofte svært for traditionelle modgifte at neutralisere en bred vifte af gifte, fordi de er polyklonale. Det betyder, at de indeholder en ukendt blanding af antistoffer, som måske ikke alle er nødvendige for at neutralisere den pågældende gift, og blandingen mangler måske også antistoffer mod nogle af toksinerne. Oligoklonale blandinger, som vi arbejder med, kan til gengæld blive skræddersyet, så de består af nogle få bevidst udvalgte unikke nanobo...
