Når du tænker på et koralrev, forestiller du dig måske et undersøisk skovområde fyldt med sprudlende farver og et pulserende dyreliv. Men omkring 14 procent af verdens koraller gik faktisk tabt mellem 2009 og 2018 som følge af blandt andet klimaforandringer, overfiskeri og forurening, hvilket øger risikoen for, at vi i stedet for en farverig undervandsskov finder en enorm mængde hvidblegede koraller. Den globale afblegning af koraller er alarmerende. Især i betragtning af at koralrev understøtter mindst 25 procent af alle kendte marine arter på et eller andet tidspunkt i deres levetid, og desuden er yngleplads for mange andre. Der er gjort adskillige forsøg på at redde de sårbare koralrev, blandt andet ved at udsætte og opdrætte koraller, dog med blandet succes. Men nu er en ny og noget overraskende løsning muligvis fundet, eller måske snarere hørt. Forskere har nemlig opdaget, at babykoraller bliver tiltrukket af lydene fra et sundt koralrev. Men hvordan kan babykorallernes lydpræferencer redde verdens koralrev, tænker du måske. Det vil vi gerne forklare her. I 2020 foreslog FN's miljøprogram International Coral Reef Initiative syv metoder til koralgenopretning. De fleste af metoderne er forbundet med høje omkostninger, hvilket potentielt begrænser udbredelsen af løsninger, især i lavindkomstlande. Ydermere fokuserer de to fremherskende metoder, som tilsammen udgør mere end to tredjedele af den globale indsats for at genoprette koralrev, nemlig direkte udsætning og koralopdrætning, udelukkende på specifikke koralarter i stedet for at se økosystemet som helhed. Så hvad skal vi gøre i stedet? Ny forskning udforsker brugen af lyde fra sunde koralrev til at lokke nye koraller til at slå sig ned i et rev. Vi kan potentielt bruge babykorallernes unikke lydpræferencer til at guide dem mod truede rev eller områder af revet, hvor forholdene er mere optimale for både korallernes og revets overlevelse. For at forstå, hvordan vi kan lokke et væsen uden ører med lyden af noget, vi ofte forbinder med stilhed (havbunden), er vi nødt til at dykke ned i, hvordan korallerne lever og, endnu vigtigere, formerer sig. Koraller ligner ved første øjekast en blanding mellem en sten og en plante, men de er faktisk dyr. Koraller er såkaldte 'immobile dyr', der er permanent fæstnet til havbunden, næsten som om de har 'slået rod'. De har bittesmå fangarme, som de bruger til at føre næring fra havet ind i deres mund. Disse fangarme er hjem for 'zooxantheller' (alger), som lever i symbiose med korallerne. Det vil sige, at de har et partnerskab, der gavner dem begge. De bittesmå alger lever i korallernes væv, hvor de ligger beskyttet og kan bruge korallens metaboliske affaldsprodukter til fotosyntese (den proces, som planter bruger til at omdanne sollys, vand og luft til næring). Til gengæld fjerner algerne korallernes affald, tilfører ilt og forsyner korallen med næringsstoffer fra fotosyntesen, som korallen skal bruge for at vokse. Koralblegning, hvor de engang farvestrålende koraller bliver hvide, sker, når korallerne udstøder de symbiotiske alger, der lever i deres væv. Det sker typisk, når algerne på grund af stress bliver giftige for korallerne. Stressen opstår som følge af forandringer i forhold som temperatur og lys. De blegede koraller er dog ikke døde (endnu), og en del er i stand til at komme sig. Koraller har en livsfase, som de bruger på at flyde i vandet (trin to til fem i figuren nedenfor), efterfulgt af et stadie, hvor de fæstner sig permanent på revet (trin et og seks i figuren). Voksne koraller frigiver æg og sædceller, der danner larver, som frit kan svømme rundt i vandet (det pelagiske stadium). Ved hjælp af deres fine fimrehår (cilier) skaber larverne små vandstrømme for at styre dem hen til den ønskede lokation. Når de har fundet et område på revet, som de kan lide, slår koral-larverne sig ned og sætter sig fast på revet for at danne nye koral-rekrutter, der til sidst bliver til voksne koraller og bidrager til revets strukturer. Du ...
