Hvilken musik du lytter til, hvad du læser, og hvilken sport du dyrker, er med til at forme din såkaldte kulturelle livsstil, der fungerer som en slags kapital, du kan omsætte til goder i livet. Forskning viser for eksempel, at man har en større chance for at blive indkaldt til en jobsamtale, hvis man signalerer et højstatus-kulturforbrug i sit CV. Det skyldes, at ens smag for kulturelle aktiviteter, genrer og genstande (som vi i resten af artiklen samlet kalder kulturaktiviteter) fungerer som et signal om ens position i samfundet, herunder hvor kompetent, social og kultiveret man opfattes af andre. Dette er vel at mærke, uden at man nødvendigvis besidder sådanne kvaliteter i virkeligheden. Men hvordan rangerer danskerne egentlig forskellige kulturaktiviteter? Det viser vi i denne artikel, der bygger på vores helt nye studie. For at forskelsbehandling på baggrund af livsstil kan finde sted, er det en forudsætning, at der hersker bred enighed om, hvilke kulturaktiviteter der signalerer høj og lav status. Der er ganske lidt forskning i dette emne, men tendensen er den samme: Traditionelle, finkulturelle aktiviteter - som at tage i operaen eller på kunstmuseum - forbindes med høj status, mens populære aktiviteter - som at tage til en popkoncert eller i forlystelsespark - forbindes med lavere status. Eksisterende studier har dog ikke undersøgt, hvordan det ser ud indenfor forskellige såkaldte livsstilsdomæner (for eksempel musik og mad), og om rangordenen af kulturaktiviteter varierer på tværs af bedømmernes egen sociale og økonomiske situation, for eksempel deres indkomst - eller uddannelsesniveau. I et nyt studie, der for nyligt blev publiceret i tidsskriftet Sociological Science, undersøger vi netop dette. Vi har spurgt cirka 3.000 danskere, i hvilket omfang de forbinder en bestemt kulturaktivitet (for eksempel at gå i teateret, til vinsmagning eller til svømning) med personer i toppen eller bunden af samfundet på en skala fra 0 (bund) til 10 (top). Vi har undersøgt i alt 60 kulturaktiviteter på tværs af 6 livsstilsdomæner: musik mad scenekunst fritid sport litteratur Det betyder, at vores undersøgelse måler statushierarkiet i en større detaljegrad end tidligere forskning. Hovedresultaterne er samlet i denne figur, som vi forklarer mere om nedenfor: Indenfor alle seks livsstilsdomæner finder vi, at traditionelle, finkulturelle aktiviteter (som opera, ballet og golf) systematisk vurderes til at være forbundet med personer med en højere samfundsposition. Samtidig forbindes massekulturelle aktiviteter (som heavy metal, folkedans og boksning) med personer med en lavere samfundsposition. For bedre at illustrere vores fund kan vi bruge musik som eksempel: Traditionelle musikgenrer som opera (gennemsnit: 7,3) og klassisk musik (7) er placeret i toppen, med jazz (6,2) lige i hælene. Massekulturelle genrer som pop (5,4) og RnB (5,2) er i midten, mens rap (4,5), schlager (4,4) og heavy metal (4,3) er placeret i bunden. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke undersøger, om visse former for kultur er bedre end andre. Der er for eksempel ikke noget iboende ved opera, der gør denne musikgenre 'bedre' end heavy metal. Derimod finder vi, at danskere systematisk vurderer opera til at være forbundet med personer højere oppe på den sociale rangstige end heavy metal. Som nævnt antager eksisterende forskning, at vi mennesker grundlæggende er enige om kulturaktiviteters status. Vores resultater er i overensstemmelse med denne antagelse. I forskningsartiklen viser vi yderligere, at danskere med forskellige økonomiske, sociale og demografiske karakteristika har det samme statushierarki i tankerne. For eksempel rangordnes kulturaktiviteter stort set ens på tværs af uddannelse, indkomst, beskæftigelse, alder, køn, etnisk herkomst og bopælsområde. Det ser altså ud til, at kulturel smag er et tydeligt statussignal for alle. Vores undersøgelse viser et klart kulturelt statushierarki i Danmark. Dette betyder imidlertid ikke, at vi nødvendigvis ville f...
