Har du nogensinde set en mauritiusand (Anas theodori), en elfenbensspætte (Campephilus principalis) eller en kinesisk spadestør (Psephurus gladius)? Hvis ikke, så har du forspildt din chance for evigt. For det er alle tre eksempler på arter, der er erklæret uddøde inden for de seneste år. Verden over kæmper forskere for at holde styr på, hvilke arter der er særligt truede, og hvordan man bedst beskytter dem. Seneste skud på den videnskabelige stamme er et nyt internationalt studie, der udkommer i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Science i dag, 1. juli 2024. Her har forskerne samlet data om alverdens truede dyre- og plantearter og deres naturlige habitater på verdensplan for at finde frem til, hvilke naturområder vi bør beskytte for at sikre arternes overlevelse. Og svaret er altså 16.825 særlige områder - eller 1,22 procent af Jordens areal - som ifølge forskerne er særligt vigtige for biodiversiteten og arternes overlevelse at inkludere i FN's omfattende plan for naturbeskyttelse inden 2030. Dansk biodiversitetsforsker kalder studiet for "væsentligt og solidt håndværk", men ser ikke noget banebrydende nyt i det. "Vi lever i en tid med biodiversitetskrise, og vi står til at miste 20 procent af Jordens arter, hvis ikke vi får vendt udviklingen." Så kontant er meldingen fra Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet ved Københavns Universitet. Den konklusion er han langtfra alene om. I 2022 vedtog omtrent 190 af FN's medlemsnationer til COP15 at gøre noget ved problemet og beskytte 30 procent af Jordens naturområder inden 2030, den såkaldte 3030-plan. I dag har verden samlet set beskyttet knap 16 procent af sit areal. Men ifølge Carsten Rahbek er det indtil videre ikke nødvendigvis foregået på den ideelle måde, hvis det handler om at beskytte arter. "Der er to hovedmål i spil, når man vil beskytte naturen," fortæller Carsten Rahbek, som ikke har været en del af det nye studie, til Videnskab.dk. "Det ene er at beskytte økosystemet og de goder, det giver os mennesker. Det andet er at beskytte arterne fra at uddø. Det er især det første, der har været fokus på de senere år." Det andet formål, beskyttelse af arterne, kræver et andet fokus, fortæller hovedforfatteren bag studiet, professor Eric Dinerstein, der leder de medarbejdere hos organisationen RESOLVE, som arbejder for at fremme biodiversitet.. "De fleste arter på Jorden er sjældne, hvilket betyder, at de enten har et meget snævert udbredelsesområde eller forekommer i lav densitet eller begge," udtaler han ifølge en pressemeddelelse fra Frontiers in Science. Når arterne har sværere ved at brede sig, eller der er længere imellem populationer, skal der altså mindre nedlæggelse af naturen til for at true dem på deres eksistens. Dinerstein og hans forskerkolleger har derfor identificeret de sjældneste arter, samlet data over deres leveområder og på den baggrund skabt et verdenskort med 16.825 områder, som arterne har brug for for at overleve. Tre fjerdedele af områderne ligger i tropiske eller subtropiske skovområder, og 38 procent er mindre end 2,5 kilometer fra allerede beskyttede områder, hvilket ifølge studiet vil gøre dem både nemmere og billigere hurtigt at få beskyttet. Den konklusion er væsentlig at forstå ifølge Carsten Rahbek, selvom det ikke er nogen stor overraskelse for ham. "Det er en klassisk problemstilling, og den her type analyse er lavet mange gange før. Men når det er sagt, så har jeg ikke en finger at sætte på deres arbejde, og deres budskab er både vigtigt og positivt." Nordeuropa fylder forsvindende lidt på det nye studies biodiversitetskort. Men for få uger siden udgav Carsten Rahbek, Anders Højgaard Petersen og hans kolleger en lignende rapport med fokus på Danmark. Her udpegede de 239 områder, der vil dække 20 procent af Danmarks samlede areal og samtidig beskytte 95 procent af Danmarks truede dyre-, plante- og svampearter. "I Danmark er man ikke nået så langt med naturbeskyttelse som andre steder. Her har man mest bare tegnet streger p...
